Fortidsminde set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37122
Sted- og lokalitetsnummer
080203-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1954: Langdysse, ca. 22 m lang, 8,50 m bred, længderetning ØNØ- VSV, højde 1,25-1,50 m. Af randsten er 1 tilbage på den sydlige langside, 3 omvæltede på den vestre ende. Der er en større gravning midt i dyssen, formentlig hvor kamret har været. Resten af overfladen er ligeledes stærkt forgravet. I granplantage. 1987: Langdysse. 1,5 x 22 x 8,5 m. En randsten er bevaret ved vestenden, 2 er omvæltede ved nordsiden. Desuden er en sidesten fra kammeret bevaret. Lang- dyssens overflade er forgravet, især hvor kammeret har været. I skov.

Undersøgelseshistorie

1897
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 84' lang, 27' bred.Længderetning Nordøst til Sydvest. Af randstene er tilbage en paa den sydlige Langside tre omvæltede for den vestre Ende. Der er en større Gravning midt i Dyssen formodentlig hvor Graven har været.
1897
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 22 m lang, 8.50 m br., længderetning ønø.-vsv. Højde 1.25 - 1.50 m. Af randsten er 1 tilbage på den sydlige langside, 3 omvæltede på den vestre ende.Der er en større gravning midt i dyssen, formentlig hvor kamret har været. Resten af overfladen er ligeledes stærkt forgravet. I granplantage.
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor1985: C-høj. Langdysse. Anselig C-høj. Svær at beskrive da den var groet til med et kraftigt brombærkrat. De i beskrivelsen omtalte gravningen kunne ikke ses. Ligeledes var det heller ikke muligt at konstatere om de i beskrivelsen nævnte sten stadig er der. Bør tinglyses. Blev ikke fotograferet. . Mål: 2x22x9 m. ** Seværdighedsforklaring ** Svær at få øje på i krattet.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. 1,5 x 22 x 8,5 m. En randsten er bevaret ved vestenden, 2 er omvæltede ved nordsiden. Desuden er en sidesten fra kammeret bevaret. Langdyssens overflade er forgravet, især hvor kammeret har været. I skov.
1988
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2001
Museal besigtigelse - Odense Bys Museer
2002
Museal besigtigelse - Langelands Museum
2004
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links