Faktaboks
- Kommune
- Assens Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 37121
- Sted- og lokalitetsnummer
- 080203-8
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Fiskerhusene (#2)
Kammer, set fra syd
Fortidsminde set fra syd
Original fredningstekst
Tingl.: 11/7-1922, Hans Jørgen Hansen Diplom Afmærkn.: MS 1922, Hans Kjær. En langdysse, 21 m lang i Ø-V, 11 m br., 1 m høj. Midt i denne et udgravet kammer, 2,25 m lang i N-S, 1,40 m bred; sat af 4 sten, hvoraf den søndre er 0,60 m høj, de øvrige 1 m høje; den nordre og den søndre hælder stærkt indad. I NØ-hjørnet er et mellemrum udfyldt med flade stenfliser. Dækstenen mangler; store sprængstykker af den ligger Ø og V for kamret. Af randsten mod nord 5 (deraf 3 faldne, en af de andre sprængt); mod S 4 (deraf 3 faldne), mod Ø 2 (fald- ne), mod V 3 (1 sprængt, 2 faldne).
Undersøgelseshistorie
- 1897
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 70' Fod lang, 28' bred. Længderetning Nordøst til Sydvest. Ved den østlige Ende en staaende og to væltede Randstene. Ved sydlige Langside sex tildels skredne Randstene. 27' fra østlige Ende ligger nu større sprængte Sten over en rektangulair Grav. Bevoksning: 1985: Græs og Nålekrat/-træer
- 1921
- Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af kammer, hvori fandtes skeletdele, flintblad og en stridsøkse.
- 1922
- Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1954
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langdysse, 21 m lang i østvest, 11 m bred, 1 m høj. Midt i denne et udgravet kammer 2,25 m langt i nord-syd, 1,40 m br., sat af 4 sten, hvoraf den søndre er 0,60 m høj, de øvrige 1 m høje, den nordre og den søndre hælder stærkt indad. I nordøsthjørnet er et mellemrum udfyldt med flade stenfliser. Dækstenen mangler, store sprængstykker af den ligger ø. og v. for kamret. Af randsten mod n. 5 (deraf 3 faldne, en af de andre sprængt), mod s. 4 (deraf 3 faldne, mod ø 2 (faldne), mod v. 3 (1 sprængt, 2 faldne). Fredl. 11/7 1922. MS.
- 1985
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1985
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse: orienteret Ø-V. Randsten mod nord - 2 på deres plads, 1 ligger lidt derfra. På sydsiden er 3 randsten på plads. Kammeret består af 4 sten med tørmur imellem. Rester af dæksten ligger øst for kammeret. Kammer: højde 0,55, 1,5 m langt og 1 m bredt. Det er orienteret N-S. Langdyssen ligger på overgangen mellem agerjord og en gruppe fiskehuse ved stranden. Et sommerhus er opført ca 30 m syd for langdyssen. Højen ligger i græs med nogle fyrretræer på den østlige ende. Mål: 1,2x20x8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Rimeligt velbevaet langdysse ikke uden interesse. Bevoksning: 1985: Græs og Nålekrat/-træer
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
