Oversigt - fra NV
.
292829 27.8.13
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292829
Sted- og lokalitetsnummer
010308-27
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdyse, 12 x 7 m; kammer af 3 bæresten og dæksten; af bærestenene er de to væltede. Randsten: S: 1, V: 1, Ø: 2.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ødelagt Langdysse, ubestemmelig Længde, Retn. N.-S. I den sydl. Ende ligger en Randsten, 6' fra denne staaer et kisteformet Kammer (Retn. N-S), i den vestl. Side en 5' l. Sten, i den østl. Side 2 Stene, Overliggeren 6' l. N-S Kamret: 5' l., i den sydl. Ende 2' bredt. Bevoksning: 1982: Græs
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 12 x 7 m, Kammer af 3 Bæresten og Dæksten, af Bærestenene er de to væltede. Randsten: S 1, V 1, Ø 2.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Kammer af 1 overligger og 3 bæresten. Bærestenene er væltede, så kammeret er skredet sammen. Randsten: 1 i Ø, 2 i S. 1 større sten ligger på højens N-ende. Dyssen har været pløjet for tæt i N-enden, men det er næsten tilgroet. I Ø-enden står en skarp pløjekant, som er lige tæt nok på højfod, og i NØ-hjørnet har ploven været oppe og rive i vegetationslaget. I dyssens S-ende står 4 brædder banket ned i højoverfladen i en firkant, formodentlig rester af et jagtskjul eller børns leg. I kammeret ligger et sammenrullet tæppe el. lign. samt marksten. Ejeren på Fuglerupgård, en ældre enke, hvis mand havde fået dyssen fredet, var meget ked af at høre om skaderne, da hendes mand altid selv havde været meget påpasselig. Jorden på stedet er forpagtet ud, og hun bad mig om at skrive et brev til ham så det kunne blive rettet, forpagteren var nemlig ligeglad med hvad hun sagde. . 6/9-89. Højen fremtræder i fin stand. Film: M.B. 013:10:10. Mål: 1,5x12x7,5 m. Bevoksning: 1982: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links