Langdyssens nordende set fra NØ
.
Langdyssens sydende set fra S
.
Langdyssens sydende set fra SV
.

Faktaboks

Kommune
Vejen Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
330613
Sted- og lokalitetsnummer
190305-33
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/7 1893. Købt. Afmærkn.: MS 1903, Sven Muller. Langdysse, ca. 40 x 8 m. I midten et mindre, ved enderne større huller. Randsten: sydøst 20, nordvest 16, nordøst 3, sydvest 3. Græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1893
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse fredlyst ved Decl. thinglæst 28/7 1893. Efter den da optagne Beskrivelse er den 125' (ca 40 M.) l. i Retning Nø-Sv, 25' (ca 8 M.) bred. Omtrent midt paa Dyssen saas et Stykke af Overfladen af en stor Sten, mulig Dæksten over et Kammer. Af Randsten saas 20 mod sydøst (6 faldne), 16 mod nordvest (7 faldne), 3 mod nordøst (væltede), 2 mod s.vest (1 væltet). Disse Forhold stemte i det hele taget med de nu gjorte Iagttagelser, jf. Planche I, Blad 1 og 2, samt Fotografi paa Pl.II. Paa Jordhøjningen iagttoges følgende Beskadigelser, der alle syntes flere Aar gamle: I Sydenden findes et større Hul med stejle Vægge (jvf Pl.I, Blad 1, Snittet), noget længere fremme ses en Indgravning fra Vest, i Nordenden findes tæt op mod den staaende Endesten en stor, ca 0,5 M. dyb Fordybning, tæt nord for Dyssen er anlagt en Teglovn.
1898
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 40 x 8 m. I midten et mindre, ved enderne større huller. Randsten: SØ 20, NV 16, NØ 3, SV 3. Græs i ager.
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links