5464 oversigt. Set fra NV.
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624157
Sted- og lokalitetsnummer
050704-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 12,5 x 6,5 m. 22 randsten, hvoraf kun 4 i N og 2 i S står. Af kammer kun 1 sten tilbage; ved denne flad sænk- ning. Stubbe af gammel bøg.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning NV-SØ, nu 12.50 M. lang, 6.50 M. bred. Ved Midten staar som Rest af Kammeret 1 Sten. Dyssen er randet af 20 Sten, af hvilke 4 i Nord og 2 i Syd staar oprejst, medens de øvrige er væltede. [sb.] 8-11 ligger, saa vidt det kan skønnes, paa Aasøparten af Skoven (Matr No 31a), mindre sikkert dog for [sb.] 9 og 10s Vedkommende. Bevoksning: 1981: Nålekrat/-træer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 12.5 x 6.5 m. 22 Randsten, hvoraf kun 4 i N. og 2 i S. staar. Af Kammer kun 1 Sten tilbage, ved denne flad Sænkning. Stubbe af gammel Bøg.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse uden høj, orienteret NV-SØ. Mål: 0,7 x 14 x 7 m. Randsten: NV:4, NØ:8, SV:3, SØ:8. Midt i stenrammen står en enkelt sten, ved en flad sænkning (kammer). Flere steder ligger en del knust flint. Bevokset med ca. 14 år gamle graner, 6-8 m høje. Bevoksning: 1981: Nålekrat/-træer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links