Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221810
Sted- og lokalitetsnummer
140201-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer bestående af 4 bæresten og en halvt nedstyrtet overligger; meget svære.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenene a a a [på tegning] synes at væe Krandsstene i denne Langdysse. b.b.b [på tegning] maa antages at være større Stykker af Brostene og Overligger i det forstyrrede østlige Kammer. c [på tegning] er den eneste Gangsteen, som er paa sin Plads. Stenene d, e, f, g, h, [på tegning] ere Bærestene. Af disse er d væltet ind i Kammeret, og g er brudt af lidt over Kammerets Gulv. Bærestenene have en Højde af 5'. Ved i [på tegning] sees en Stabling af Steenstumper. Den vældige Overligger hviler kun paa 3 af Bærestenene, og har derved faaet et hængende Leje og Udseende. Kammerets Gulv er i Flugt med Jorden udenom Dyssen og overstrøet med Stumper af ildskjør Flint. Uagtet denne Dysse, hvis øvrige Maal ikke kan opgives, er en Ruin, tager den sig dog godt ud paa den flade Mark, især naar den sees fra den nære Jernbane, men Ejeren er ikke villig til at frede den for et rimeligt Vederlag. Overliggeren er meget toprygget og i sin oprindelige Stilling, har den givet Mindesmærket en betydelig Højde. Mindesmærket har ingen Forsiringer eller Mærker. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKort ved 2218:3. Der pløjes helt ind til NØ-re bæresten. Overligger halvvejs nedfalden - 4 bæresten mod N og Ø bevaret. Den midterste mod Ø indskreden. Selve den afpløjede høj hæver sig 0,2 m. over flad mark. Der bør sikres fri jord rundt om dyssen. Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med en hyld i kammeret og en ahorn lige syd for kammeret. Fortidsmindet er synlig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links