Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
221815
Sted- og lokalitetsnummer
140201-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

(Okt. 1986, MB) meget lidt tilbage. Tinglyses ikke *************************************** Rest af langdysse orienteret Ø-V. 23 m lang og 11 m bred.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssen har havt en Længde fra O-V. 64' med en Brede 32'. Alle dens Stene ere bortførte paa en Krandssteen nær, og den sees mod Syd. Fylden er Undergrundsjord af den sædvanlige gule Farve. Det kan ikke siges med Vished, at her har været to Kamre, men der er flere Tegn, som tyde derpaa. Fylden er omgravet og har oprindelig været 4 a 5' høj. Hist og her sees større Udkastninger af ildskjør Flint og Steen. Bevoksning: 1980: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse Ø-V, 23 m lang og 11 m bred.
1946
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2218:15, Status: C
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMeget lidt tilbage.
1987
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor(Okt. 1986, MB) meget lidt tilbage. Tinglyses ikke

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links