Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
31273
Sted- og lokalitetsnummer
020403-61
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/8 1890, propr. V. Holstien til Heinstrupgaard Langdysse med 2 kamre; af det ene 3 bæresten, dæksten; af det andet 2 bæresten. Højen 23 x 10 m; randsten: N 6, Ø 10, S 2, V 9.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn tokamret Langdysse paa en Bakke. I henhold til de mægtige Randstene er Dyssen 71' l. Nø.t.N-Sv.t.S og 30' over det sydl. Kammer. 30' fra Dyssens sydl. Ende staar: a) et stort, kisteformet Kammer, Retn. Nø.t.N-Sv.t.S. Det bestaar af 2 store Sidestene, imellem dem i den nordl. Ende en flakt Sten, der er 3' 10 1/2" høi, den sydl. Endesten er væltet udad og jorddækket. I Hjørnerne imod Nord ere Mellemrummene tættede med flade Stene (Fliser). Den store Overligger er noget forskudt, 7 1/6' lang (V-Ø) og 6 1/4' bred (S-N). Indvendig er Kamret 6 1/6' langt, i den nordl. Ende 3 1/4' bredt, i den sydl. Ende 4 2/3' bredt, Høiden udgjør 5 7/12'. Kamret er blevet udgravet af Gaardens tidligere Eier Jessen (nu paa Søgaard i Kirkerup Sogn), efter hans Meddelelse til mig laa øverst i kamret et 2' tykt Lag Jord og derunder et fast Lag Flintskjærver, som dækkede en smuk Brolægning af flakte Fliser, hvilke hvilede paa Ler. Paa Brolægningen laa forkullede Træstykker og 3 paa alle Sider slebne Flint-Smalmeisler, nærved Bunden fandtes desuden en skiveformet "Spindesten" af Ler (Sagerne opbevares i Hr.Jessens Samling paa Søgaard. Menneskeben fandtes ikke. 8 1/4' nord for a staar: b) et mindre, ødelagt, kisteformet Kammer, der har havt Retn. Nø.t.N-Sv.t.S. Dækstenen, den østl. Sidesten og den nordl. Endesten mangle. Den sydl. Endesten er skraa forneden imod V, hvor den støttes af en større og et Par mindre Stene. Indvendig har Kisten været 8-10' lang, 5 1/2' bred og 3 1/2' høi. Jessen udgravede Kamret (allerede dengang manglede Dækstenen), men fandt Intet. Store Randstene: I Nordenden: 4 væltede (ved Høiens Fod) 1 væltet, 8 1/6' lang (oppe i Høien), 1 staaende. I Østsiden: 3 væltede, 7 staaende. I Sydenden: 1 væltet (ved Høiens Fod), 1 staaende (5' høi). I Vestsiden: 1 væltet (ved Høiens Fod), 4 væltede (oppe i Høien), 4 staaende. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med 2 Kamre, af det ene 3 Bæresten, Dæksten, af det andet 2 Bæresten. Højen 23 x 10 m, Randsten: N 6, Ø 10, S 2, V 9.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse mål ca 26x13 m, højde 2 m med dæksten, der rager ca 60 cm over højen længderetning NNØ-SSV. Et kammer mod N består af 2 bæresten og et kammer på midten af 3 bæresten og 1 dæksten med åbning mod S. Flere randsten synlige. Højen er meget tilgroet med mindre træer og tornebuske, hvad der gør iagttagelser vanskelig. Beliggenhed på dyrket mark ca 40 m V for landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende på kanten af Nvendt moræneskråning ned mod Hove å, samtidig flot udsyn over egnen og Roskilde Fjord. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links