Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262915
Sted- og lokalitetsnummer
010412-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 1,5 x 14 x 9 m. Orienteret N-S. 23 randsten, mere eller mindre væltede. I S-enden et tværstillet rektangulært kam­mer af 2 sidesten i hver side og en gavlsten i V. Kammeret må­ler 0,8 x 1,2 m. I N-enden et rektangulært kammer på langs i dyssen 0,8 x 1,3 m stort, sat af 2 sidesten og 2 gavlsten. Bort­væltet fra kammeret ligger dækstenen, kløvet i 2 dele. Græsklædt i lysning. I gammel bøgeskov.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHorserød Hegn. I den nordlige Deel, Matrno. 1A, ligge flere Langdysser [sb.1-7]. Nord for Veien, [der fører til Riisby] er der 3 Langdysser [sb.5-7]: Den vestligste Langdysse [sb.5] er 43 Fod lang, Nord-Nordøst til Syd-Sydvest, og 27 7/12 Fod bred. Af de 20 Randstene ere 10 opretstaaende, de to største, ved den sydlige Ende, ere 3 1/2 og 4 1/12 Fod høie. - 11 Fod fra Dyssens sydlige Ende er der et lille, kisteformet Kammer, 3 11/12 Fod langt i Retning Vest en Streg til Nord - Øst en Streg til Syd. Den vestlige Endesteen og de to Sidestene ere bevarede, hvorimod den østlige Endesteen og Dækstenen mangle. Kamret er 2-2 1/6 Fod bredt, et Træ groer i det. Circa 10 Fod Nord til Øst derfor er et større Kammer, som har Retning tilfælles med Dyssens Længdeaxe. Det bestaaer af 4 Sidestene og en stor, i 2 Stykker sprængt Overligger. Det er 4 1/3 Fod langt og 2 1/6 Fod bredt. (Grundplan af A.P.Madsen).
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig Langdysse, orienteret i NNØ-SSV, 13-14 m l., 8-9 m br., med 20 Randsten, hvoraf 6-7 opretstaaende. 2 rektangulære Dyssekamre, det sydlige, der ligger omtr. i Ø-V, med 3 Sidesten, ingen Dæksten, ca. 1,2 x 0,7 m, det nordlige, der ligger omtr. i N-S, med 4 Sidesten og 1 stor Overligger, sprængt i 2 Dele, ca. 1,4 x 0,7 m.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links