Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262916
Sted- og lokalitetsnummer
010412-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. ”Videdysse” 1,5 x 17 x 8 m orienteret N-S. 17 rand­sten, enkelte helt på plads men de fleste mere eller mindre vælte­de. I S-enden et rektangulært kammer 1,0 x 1,2 m stort, orien­teret på langdyssen. Kammeret sat af 2 sidesten og 2 gavl­sten. En stor overlægger sten er væltet bort fra kammeret. I N-enden et rektangulært kammer på tværs af dyssen 0,9 x 1,3 m stort sat af 2 sidesten , 1 gavlsten og en tærskelsten i Ø. Over kammeret en dæksten. Græsklædt friholdt fra træ, men med en del opvækst..

Undersøgelseshistorie

1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHorserød Hegn. I den nordlige Deel, Matrno. 1A, ligge flere Langdysser [sb.1-7]. Syd for Veien, der fører til Riisby, findes 3 Langdysser [sb.1-2+4]...... Øst-Sydøst for denne [sb.1] ligger noget længere borte fra Veien [sb.2.]: En tokamret Langdysse, der er 48 Fod lang i Retning næsten lige Syd til Nord og 25 Fod bred. Der er 18 Randstene, hvoraf 7 opretstaaende. Det nordlige Kammer bestaaer af 4 Sidestene, fra Syd til Nord er det 4 1/6 Fod langt, Breden udgjør 3 5/6-3 1/2 Fod, dækket med een Overligger, det er 3 Fod dybt. 14 Fod derfra og syd derfor er et kisteformet Kammer, bestaaende af 3 Sidestene og en Tærskelsteen. Den vestlige Endesteen er 2 7/12 Fod lang, den østlige Tærskelsteen er 3 Fod lang og 1 Fod lavere end de andre, Sidestenene mod Syd og Nord ere henholdsviis 4 2/3 og 4 1/4 Fod lange. Kamret har Retningen Vest til Øst. Een Overligger. (Grundplan af A.P.Madsen).
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Videdysse", orienteret i N-S, ca. 15 m l., 8 m br., med 2 rektangulære Kamre, det nordlige med 4 Sidesten og 1 Overligger, ca. 1,3 x 1-1,2 m, det sydlige ligeledes med 4 Sidesten men bortvæltet Overligger, ca. 1,5 x 1,4 m. 18 Randsten, hvoraf 7 opretstaaende. Selve Jordhøjen noget forgravet. Bevokset med Gran og enkelte Buske.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links