overfladen set fra NØ
.
overfladen set fra vest
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342417
Sted- og lokalitetsnummer
040106-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 0,5 x 15 x 20 m Ø-V. 19 randsten. Kammer ses ikke, nogle større sten på højen har vel hørt dertil.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI et tæt Tornebuskads s.v. paa Lodden ligger en Langdysse, hvis Udseende og Dimensioner kun vanskelig kan angives. Længden er c.42' i NV-SØ. Bredden uvis. Randstenene synes for største Delen at være tilstede (i dobbelt Række ??), 3 ses for Enden. Sprængt og flyttet (?) Dæksten til et Gravkammer paa Midten af Dyssen. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 0.5 x 15 x 20 m. (Ø-V). 19 Randsten. Kammer ses ikke, nogle større Sten paa Højen har vel hørt dertil.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse i Ø-V'lig retning, mål ca. 0,5 x 20 x 15 m. Opgav at tælle randsten p.g.a. tilgroning, men ser ud til at være intakt, indhegnet for kreaturer og ligger med græs omkring. Højoverfladen i V-enden er noget uregelmæssig, og mod N både inden- og udenfor randstenene ligger 4 større stenstykker, måske fra sprængt overligger til kammer ? Den ligger ret lavt i terræn, nær et moseområde mod NV. Markvej nær højen (indkørsel til gården), ca. 300 m til offentlig vej. Der lå noget udsavet brænde nær højen og enkelte gamle redskaber (ind mod gården) - ikke påtalt, skæmmer ikke. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, nær moseområde i åbent landbrugsland. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links