langdyssen set mod vest
.
oversigt over 41192
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41191
Sted- og lokalitetsnummer
090206-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/12 1903 (Kammerh., hofjægerm. G.V.Kaas til stamhuset Nedergård) 28/2 1948 Langdysse, 8 x 20 m. Orienteret Ø-V. Rester af 2 ødelagte kamre. Stenbelægning på oversiden. De fleste randsten væltede. Bevokset i granskov.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 4119:1, Status: A
1903
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor05.04.82: Eftersøgt forgæves på de tre forskellige steder, hvor langdyssen er afsat på hhv. fredningskort, 4 cm.-kort og LMR's sb.-kort. Ikke lokaliseret. Er formentlig (ulovligt) beplantet og således umulig at finde i grantykning. Bør genbesigtiges sammen med en stedkendt, der kan udpege lokaliteten (evt. skovarbejder). Atter søgt lokaliseret d. 21.1.83 iflg. mundtlig forklaring fra stedkendt ang. højens position, dog stadig forgæves. Iflg. nævnte forklaring skulle dog afsætningen på FFF's målebordsblad være nogenlunde korrekt. Anlægget fundet ved 3. forsøg, d. 28.12.83. Næsten alle ca. 28 randsten stående oprejst efter restaureringen i 1953, dog enkelte væltede. Højfylden mangler helt. Omkring midt i højen et langsstillet kammer sat af ialt 5 bæresten: 2 på hver langside, og en lille gavlsten kilet ind mellem Ø-endens sidesten. Ingen dæksten. Kammeret måler indvendig 1,9 x 0,5 m. I højens Ø-ende en enkelt opretstående (bære-?) sten i kanten af en lav nedgravning, omkring hvilken flere større sten - vistnok et ødelagt kammer. Iøvrigt mange sten på højarealet. Den korrekte afsætning fremgår af vedhæftede kopi af skovkort. ** Seværdighedsforklaring ** Et smukt anlæg, som dog bør frilægges yderligere forsåvidt angår den omgivende sitkabeplantning (fra 1970) inden for de nærmeste 5 m., samt det tætte brombærkrat som helt dækker højområdet og gør kamrene næsten usynlige. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en langhøj, der ligger i en skovlysning .

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links