Fortidsmindet set fra nordvest
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44187
Sted- og lokalitetsnummer
090303-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Kong Humbles Grav på Sydlangeland er en usædvanlig smuk og velbevaret langdysse. Det skyldes ikke mindst, at næsten alle dens randsten er bevaret. De fleste dysser og jættesuter har ellers måttet levere sten til skiftende tiders kirke-, hus- og vejbyggeri, og mange er helt sløjfet. Kong Humbles Grav er ca. 50 m lang og 8 m bred. Men trods sin betydelige størrelse har den kun ét kammer, bestående af tre sidesten og en dæksten. Mange oldtidshøje har ligesom Kong Humbles Grav fået navn efter en sagnkonge, som man i gammel tid mente var begravet i højen. Med arkæologiens videnskabelige gennembrud i 1800-tallet fandt man ud af, at disse høje ikke indeholdt kongegrave, men i stedet begravelser fra sten- eller bronzealderen.

Original fredningstekst

Tingl.: 28/6 1910. (Gdr. P. Chr. Jørgensen). Langdysse, "Kong Humbles Grav", 48,5 x 8 m. Kammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten, 1 dæksten. Randsten: VNV 37, ØSØ 34, NNØ 4, SSV 2. 1,50 m jord uden om randstenene medindbefattet.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1910
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorForefundet uden beskadigelser eller krænkelser af nogen art m.h.t. selve anlægget. Derimod konstateredes det, at der tværs over tinglyste adgangsvej ved lodsejerens gård var opsat en træbom, der spærrer for gående trafik. Bommen er antagelig ulovlig, hvad evt. påtale angår, overlades dette til FFF's interne afgørelse. Det bemærkes, at bommen er nyopsat, at gården tydeligvis drives som kvægløst landbrug og at en motivering for bommen derfor er vanskelig at få øje på (ud over den på dette sted sædvanlige: Chikane!). ** Seværdighedsforklaring ** Et for sin størrelse, velbevarethed og typologiske instruktivitet samt for sin beliggenhed i terrænet "trestjernet" seværdighed. Bevoksning: 1982: Græs
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links