Langhøj, mv., Kong Slags Dysse

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Afmærkn.: MS 1888 Langdysse, "Kongedysse" eller "Slagelsedysse" 57 x 8,5 m. 47 stående og 29 væltede randsten. Kammer bestående af 2 bæresten og dæksten, græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1862: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1864: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Kongedyssen", fredet ved Deklaration thinglæst 2 November 1875. (Som Supplement til Beskrivelsen i Deklarationen meddeles: Bredden er 27 1/2'. Gravkamrets Afstand fra Sydenden er 106'. Af de 36 Randstene mod Øst er 1 væltet, af de 3 mod Syd er 1 skreden, den største af de staaende rager 5' op af Jorden). MS. Se Planche 13-14. Bevoksning: 1984: Græs
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Kongedysse" eller "Slagelsedysse", 57 m. l., 8,5 m. bred. 47 staaende og 29 væltede Randsten. Kammer bestaaende af 2 Bæresten og Dæksten. Græsklædt i Ager.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKongedysse/Slagelsedysse. Dyssen måler ca. 1 x 60 x 8,5 m (indre 58 x 7 m) og ligger i N-S'lig retning. Højen er noget ujævnet, bedst bevaret på et mindre stykke mod N. Kamret findes ca 1/3-1/2 fra N-enden og består af 2 store aflange sten, der hælder indad foroven, ingen endesten. Stor dæksten, skredet lidt nedad mod NNØ, kistemål nu ca. 2,7 x 1 m, på tværs af højretning. Højens nordende er stejl, delvis uden vegetation og der ligger 3 sten ved foden, antagelig sekundære. Randsten N 0, Ø 37, S 5, V 35. Der ses flere sten på højoverfladen, muligvis fra plyndret kammer i S-enden ?? og sekundært anbragte. Flere randsten er væltede og enkelte kløvede, m/riller. Dækstenen rager ca. 2 m op over højen, ca. 1,5 m op over dens højeste område. Den er bevokset med græs, 2 mindre træer ved højfod mod N. Højt i terræn, dog lidt lavere end Baunehøj, se 3622-1. Parkeringsplads ca. 15 m mod NØ. Hundeskiltet bør flyttes nærmere vejen ! se foto: Ejer: Ole Nilesen "Stendyssegård" Baunehøjvej 4 4200 Slagelse Fortalte at dyssen tidl. havde hørt til Baunehøjgård. Den tidl. ejer på hans gård (nu ca. 90 år) havde fortalt, at dyssen tidligere havde været længere mod N (på N-siderne af vejen også), men var anvendt som fyld et eller andet sted, ved en bro ? Nord for vejen anes en aflang højning ca. 50-100 m fra vejen. Denne er lidt skævt på Kongedysse. Hvis det er en tilhørende megalitrest, har dyssen været 150 m lang ?- eller fra en anden sløjfet dysse/naturlig banke ? ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret og højtliggende langdysse langs ådal. Bevoksning: 1984: Græs
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. seværdig langdysse.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks