Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431276
Sted- og lokalitetsnummer
230203-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj (oprindeligt langdysse), 1,5 x 12 x 25 m, med længderetning VSV-ØNØ. Vestenden og en del af sydsiden beskåret af vejanlæg. 5 m fra østenden ligger en stor sten på plads i østsiden af lille udgravning. Stenen måler 1,9 m i længde. Overfladen på højen ret ujævn. Ved østfoden et brudstykke af en stor kløvet sten. Midt for nordsiden, omtr. i højens halve højde, står 3 mindre randsten på plads i lige række. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse. Den udgøres nu af en aflang, uregelmæssig Højning langs Nordsiden af Hovedvejen gennem Skoven, med Længderetning VSV-ØNØ, dannende en spids Vinkel med Vejen, saaledes at den østre Ende er fri af denne, medens den vestre Ende og et Stykke af Sydsiden er stærkt beskaaret af den. Længden er nu ca. 25 m, Bredden ved Østenden ca. 12 m, Højden indtil 1.50 m. 5 m fra Østenden staar midt paa Højryggen, i Østsiden af en lille Udgravning, en stor Sten paa Plads, den er 1.90 m lang vinkelret paa Højens Længderetning og vender en flad Side mod Vest, ned mod Udgravningen. Aabenbart har den dannet den østre Langside af et ødelagt Kammer, der har haft Retning vinkelret paa Langdyssens Længdeakse. Af andre Kamre ses nu ingen sikre Spor. Højens Overflade er overalt meget ujævn og skrammet. - Ved østre Fod ligger et større Brudstykke af en stor, kløven Sten. Midt for Nordsiden, omtrent i Højens halve Højde, staar 3 mindre Randsten paa Plads i en lige Række. Tæt bevokset med Træer og Ungskov. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1923
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid3. Langhøj. Delvis ødelagt ved Anlæget af Skovvejen, nuværende Længde 30 m. Ødelagt Stenkammer i den østlige Ende. Flere Randsten bevaret.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj (oprindeligt langdysse), 1.5 x 12 x 25 m, med længderetning vestsydvest-østnordøst. Vestenden og en del af sydsiden beskåret af vejanlæg. 5 m fra østenden ligger en stor sten på plads i østsiden af lille udgravning. Stenen måler 1.9 m i længde. Overfladen på højen ret ujævn. Ved østfoden et brudstykke af en stor kløvet sten. Midt for nordsiden, omtrent i højens halve højde, står 3 mindre randsten på plads i lige række. Træbevokset, i skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) delvis ødelagt ved anlæget af en landevej. Ca. 30 m lang. Retning vestnordvest-østnordøst [østsydøst]. Flere randsten bevaret. Ødelagt dyssekammer i den østlige halvdel.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links