Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2503122
Sted- og lokalitetsnummer
180417-112
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 35 m lang, 10 m bred, orienteret nord-syd. I nordenden er højden ca. 1,5 m, i sydenden ca. 1 m. Højens kanter er noget udflydende. I en lavning i højen 15 m fra nordenden ses 3 sten fra et kammer, 2 i syd og 1 i nord. Langdyssen ligger ryddet for træer i mindre beplantning.

Undersøgelseshistorie

1938
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse ca. 40 x 10 m. Ca. 15 m fra nordenden er rester af et kammer, der er ca. 3 m langt og anlagt på tværs af højen. Der er 3 bæresten i sydsiden og 1 bæresten i nordsiden. Ingen ende eller dæksten. Højen er besigtiget i forbindelse med sb. 92. [I sagen er tilføjet en henvisning til 180412 sb. 3, men denne høj ligger tilsyneladende sydligere].
1989
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBesigtigelse af langdysse, der er registreret af Th. Mathiassen i 1938, men ikke optaget i sognebeskrivelsen [jvf. NMI j.nr. 326/38], med dyssekammer liggende på tværs i højen. Af kammeret, der har indgang mod øst, er bevaret 2 indgangssten, svær tærskelsten og 2 bæresten i kammerets sydside. Midt gennem dyssen er der fra gammel tid gravet en grøft.
1989
Museal besigtigelse - Ringkøbing Museum
1989
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Orienteret NNØ-SSV. I en lavning i højens midte ses stadig 3 oprejste sten (2 i syd, 1 i nord). Langdyssen er tæt på og oveni højfod omkranset af i vest lærketræer (ca.25 år gamle) og i øst løvtræer (langs med levende hegn N-S), hvilket gør at den er skjult udefra. 6 store marksten ligger ved SØ-lig højfod. Højen er ryddet for nåletræer. Stammerne er stablet 3 steder ovenpå højen. Grene og toppe dækker højen, hvilket gør det umuligt at vurdere den eksakte strørrelse. Højen vil tegne sig flot i terrænet og ses fra A15, hvis hegnet bliver fældet og der bliver ryddet op. (Læhegn ej på M.B. eller 4 cm-kort). Bevoksning: 1990: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links