3889
.
3885
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2503114
Sted- og lokalitetsnummer
180412-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1950: Høj, 1,5 x 20 m. I top stort tilgroet karter, der har fjernet en stor del af sydlige side. I dette krater nogle store sten uden plan. 1987: Gravhøj, formodentlig tomt af storstensgrav. 17 m Ø-V, 14 m N-S og 1,5 m høj. I midten et ca. 4 x 4 m stort krater, 0,75 m dybt. I kra- terets kanter 4 større sten og desuden en del større sten i højens kanter. Lyng- og græsklædt.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGravbygning, næsten fuldstændig forstyrret. Høien, som nu er c. 4 F.h., har oprindelig dækket hele Kammeret. Af dettes Bæresten er kun 1 bevaret. I Gangen ere 3 Bæresten bevarede, og en Del af Gangen er sandsynligvis ikke udgravet, dens Retning: Sydsydøst. [[Af Gangen 2 Sten synlige, af Kammeret kun 1 bevaret.]]. [[Ikke fredningsværdig]]. Bevoksning: 1980: Græs
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt, i Top stort Krater, heri nogle Sten uden Plan.
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIkke berejst i 1950'erne. Høj i dyrket mark. Store sten i top, ligger nærmest i en cirkel. Ligeledes enkelte store sten i kanten (randsten)?. Der dyrkes lovlig tæt på. Mål: 1,7x23x13 m. Tilføjelse, 12.3.1991. Ser ok ud nu. M.B. Bevoksning: 1980: Græs
1982
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1 ægende af firsidet slebet mejsel. 1 ildskørnet flintstk.
1982
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGravhøj, formodentlig tomt af storstensgrav. 17 m Ø-V, 14 m N-S og 1,5 m høj. I midten et ca. 4 x 4 m stort krater, 0,75 m dybt. I kraterets kanter 4 større sten og desuden en del større sten i højens kanter. Lyng- og græsklædt.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links