Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
20177
Sted- og lokalitetsnummer
141004-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, meget tilgroet med brombær og lyng. 15 x 7 m, 1,2 m høj, højfylden gennemrodet. Randsten: I N 5 stående, 2 kløvede og 1 væltet, i Ø 1 stående og 1 væltet, i S 2 stående og 1 væl- tet, i V 3 stående. Østkammer væk, af vestkammer ses 4 bæresten, hvoraf 2 er kløvede, og 1 fravæltet dæksten.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Løvenholm, Gjesing S, Sønderhald H, Randers A. Langdyssen er 44' lang, 22' bred og 4' høj. For 25 Aar siden var den ubrudt og havde efter Sigende to Kamre med Overliggere og tog sig meget godt ud, men nu er den spoleret, og af det østlige Kammer er der ikke Spor tilbage. Stenene a.b.c.d.e. ere kløvede og afbrudte og v.v.v. ere væltede. Det tilbageværende Kammer har en mærkelig Plads, og det synes heller ikke, at det østlige Kammer har staaet saa sydlig i Krandsen, men dets Plads kan dog ikke bestemt paavises. Kammerets Døraabning synes at have været mod Vest. Mod Syd for Kammeret findes vistnok flere Krandsstene, men paa Grund af den udkastede Fyld ere de ikke synlige. Kammeret er renset lige til Bunden og det østlige Kammer ligesaa. Der fandtes ikke noget. De urørte Rester mod ]]Rester mod [[ Vest og Syd ere lyngklædte. Bevoksning: 1981: Løvkrat
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, meget tilgroet med Brombær og Lyng. 15 m lang i Ø-V, 7 m bred, 1,2 m høj, Højfylden gennemrodet. Randsten: 1 N. 5 staaende, 2 kløvede og 1 væltet, i Ø. 1 staaende og 1 væltet, i S. 2 staaende og 1 væltet, i V. 3 staaende. Østkammer væk, af Vestkammer ses 4 Bæresten, hvoraf 2 er kløvede, og 1 fravæltet Dæksten.F.M. 1945 Bevoksning: 1981: Løvkrat
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHelt tilgroet med brombær. Den kan dog ses, at det er en langdysse, hvor hele den østre del af højen er udkastet. Af randsten ses som beskrevet i N 5 stående, i Ø 1 stående, i S 2 stk, og i V 3 stk. Af et kammer i højens vestende ses 4 bæresten + fravæltet dæksten. ** Seværdighedsforklaring ** Hvis bevoksningen blev fjernet. Bevoksning: 1981: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFormodes fundet som beskrevet. Helt tilgroet i brombærkrat. På toppen et rønnetræ og en hyld. Kamre og randsten er dækket af krat - kan ikke ses. Vil efter pleje være synlig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links