Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 20173
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141004-21
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Petersminde
Original fredningstekst
Tingl.: 6/9 1887. Købt. Afmærkn.: MS 1894. Udbedret af lærer Nissen 1894. Langdysse, velbevaret, 25 x 7 x 1,6 m, lyngklædt. Randstenene store og velbevarede : i ØNØ 2,i VSV 3, i NNV 14, i SSØ 14 (restaurerede). Kammer af 4 bæresten, 1 dæksten og 2 gangsten i SØ. Dyssen står på en lille holm i Dyrmosen, og fra gangens åbning i SØ fører en 29 m lang rampe over mosen til det faste land overfor.
Undersøgelseshistorie
- 1887
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1893
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Løvenholm, Gjesing S, Sønderhald H, Randers A. Kammerets Maal forneden er 8 x 8' , foroven er det 6 x 6'. Overliggeren er afkastet paa Fylden ved Siden af Kammeret og et Stykke af den er bortsprængt. Fylden har samme Højde som Bærestenene nemlig 5' 3'', og er lyngklædt. Dyssen er bygt paa en Forhøjning i Mosen. Krandsstenene ere meget store og anseelige. Flere ere væltede, 2 ere bort[e], og det synes, som om to eller 3 ere dækkede Muld. Dyssen ligger i Sydøstsiden af Mosen, og lige over for Gangen, som er 6' lang, hæver en Rampe sig ind til den faste Sandbund, saa det sees tydeligt at Bygningsemnet er udført her til sit Bestemmelsessted. Kammeret har været ryddet. Nu staar der meget Vand i Mosen, men saaledes var det ikke for 30 a 35 Aar siden, da Mosen havde sit naturlige Afløb, som med fortsæt er spærret. Da Dyssen bygtes har Byggepladsen været tør, men Lavningen Øst for har ikke været haard nok til Transporten af Stenene, og derfor har man anlagt Rampen. [[F.M. 1893]] Bevoksning: 1981: Lyng.
- 1893
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1893
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1894
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samlesag, omfatter flere Sb. lokaliteter. Arkiveret i N01's TOP arkiv under Gjesing sogn.] N01 120/94. Sb. 14.10.04, 21-22. Restaureringsrapport af d. 1/4 1894 fra J. V. Nissen, N01. Ang. restaurering af Sb. 14.10.04, 21-22. Vedlagt sagen: Plantegning (incl. div. mål) samt et sort-hvid fotografi af Sb. 14.10.04, 21.
- 1945
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, velbevaret 25 m lang i VSV-ØNØ, 7 m bred, 1,6 m høj lyngklædt. Randstenene store og velbevarede, i ØNØ. 2, i VSV 3, i Nnv. 14, i Ssø. 14 (restaurerede) Kammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten og 2 Gangsten i SØ. Dyssen staar paa lille Holm i Dyrmosen, og fra Gangens Aabning i SØ fører en 29 m lang Rampe over Mosen til det faste Land overfor. [[FM 6/9 1887 MS 1894]]F.M. 1893. Bevoksning: 1981: Lyng.
- 1981
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret langdysse m. randsten og kammer. Meget smuk. Den i beskrivelsen omtalte rampe ses ikke. Området for den er nu plantage pløjet og tilplantet med granplantage. Af randsten ses de i beskrivelsen nævnte: 2 i ØNØ, i VSV 3, i NNV 4, og i SSØ 14. Kammeret har 4 bæresten, dæksten og 2 gangsten i SØ. Mål: 2x22x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Sjælden velbevaret og smukt. Bevoksning: 1981: Lyng.Langdysse, velbevaret 25 m lang i VSV-ØNØ, 7 m bred, 1,6 m høj lyngklædt. Randstenene store og velbevarede: I ØNØ. 2, i VSV 3, i Nnv. 14, i Ssø 14 (restaurerede) Kammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten og 2 Gangsten i SØ. Dyssen staar paa en lille Holm i Dyrmosen, og fra Gangens Aabning i SØ fører en 29 m lang Rampe over Mosen til det faste Land overfor. [[FM 6/9 1887 MS 1894]]
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten lige vest for kammer. Meget flot langdysse. Beliggende i lysning i skov. Bevokset med græs og lyng.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
