toppen og spidsen af skrænten
.

Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
341018
Sted- og lokalitetsnummer
170704-73
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 0.8 x 10 x 15 m orienteret NNV–SSØ. 5 m fra SSØ-enden et hul og 7 m fra NNØ-enden et tilsvarende hul, formentlig efter bortgravede kamre. Forgravet langs siderne, formentlig efter bortgravning af randsten. Enkelte skader efter mindre vindfældere. Bevokset med ung bør. I tilsvarende bevoksning.

Undersøgelseshistorie

1940
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeget medtaget Langdysse. [?] Medd. af Th. Schachner 23/8-40.
1940
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAvisudklip i "Kolding Folkeblad" d. 13/7-1940: En næsten ødelagt langdysse beliggende på Løverodde i skoven 180 m. bagved Løverodde Pavillon. Mere end et gravkammer. Næsten alle sten bortgravet. 7 m. bred, 17 m. lang og 1 m. høj. N-S orienteret og placeret på en bakkekam omgivet af høje træer.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAfventer tekst og oplysninger om fredning
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links