Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
452660
Sted- og lokalitetsnummer
070210-73
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Orupgård, matr.nr. 3b (Bjørup have) Langdysse, 30 m lang i V-SV-NØ, 7,50 m bred og 1-1,25 m høj. En enkelt randsten bevaret ved SV-hjørnet. Talrige huller i siderne efter borttagning af randsten, et par huller i toppen mod Ø muligvis efter fjernelse af kamret, bevokset med bøgetræer i skov.

Undersøgelseshistorie

1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 30 m lang i V-SV-NØ, 7,50 m bred og 1-1,25 m høj. En enkelt randsten bevaret ved SV-hjørnet. Talrige huller i siderne efter borttagning af randsten, et par huller i toppen mod Ø muligvis efter fjernelse af kamret, bevokset med bøgetræer i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 30x7,5x1,3 m. Ø-V, oprindelig længde uvis. 1 tilbagestående randsten i SV 3 m fra SØ-ende. Øvrige sten fjernede. Synlige spor heraf i siderne. 3 hulninger i N-side, 4 i S-siden. Hele Ø-foden stærkt forstyrret, yderste bevarede 10 m kun delvist bevaret. Højen tiltager gradvis i højde mod V. Sidste 20 m. synes velbevarede. Langhøjen ligger på naturlig skråning der hælder ned mod vådområde i V. Ved Ø-enden ses flere løstliggende sten i overfladen. Højens overflade også lidt ujævn mod V, men dette skyldes antagelig sporene efter rodvæltere. Intet spor af kammer. 4 gl. bøge og 6 ungbøge på højen. Underbevoksning af lidt unge ahorn og hindbær. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links