Oversigt - set fra vest.
.
Oversigt set fra Ø
.
Oversigt set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
130958
Sted- og lokalitetsnummer
120709-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for: 1309-57, 58 Langhøj, ca. 9 m bred (nord-syd), ca. 35 m lang (øst-vest). Gennemgravet til bund noget øst for midten i ca. 3 m's bred- de. Længden af vestpartiet ca. 18 m, af østpartiet ca. 14 m. Største højde mod øst: 2,25 m; mod vest 2 m. Højkammen meget ujævn (gammel kreaturskade). Uden for nordfoden af vestlige del en 2-3 m bred, ca. 11 m lang stenpikning, i sydfoden af vestlige del to større sten. Græsgroet. Beliggende inden for en rektangulær, græsgroet, svag højning, 12 x 45 m bred, som indbefattes i fredningen. (I midterslugten gammel afrydnings- bunke af store og mindre sten samt brædder.)

Undersøgelseshistorie

1885
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1971
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2002
Museal besigtigelse - Vesthimmerlands Museum
2002
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumGræsklædt høj i hestefold
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links