Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431015
Sted- og lokalitetsnummer
220106-97
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 40 m lang i NV-SØ, ca. 8 m bred, 0,50 - 0,75 m høj. Udflydende konturer på midten. Ved NV-enden et kisteformet kammer, 1,80 m langt i NV- SØ, 0,65 m bredt og 0,50 m dybt, sat af 3 sten i hver langside og 1 for hver af enderne, alle stenene lige høje. Ved SØ-enden et dyssekammer, 1,70 m, langt i NNV-SSØ, 0,60 m bredt, sat af 2 sten i hver langside og 1 for hver af enderne. En dæksten over kammerets vestlige del. 2 store randsten ses ved højens SØ-ende.

Undersøgelseshistorie

1906
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse. Smukt bevaret. Kamret er sat af 6 Sten, 2 for N.- og 2 for S.-Siden og lukket for Enderne med 1 Sten. Maalene fremgaar af hosstaaende Tegning. Overliggeren, som er væltet ned over V.-Enden er mod Ø. 0,50 m tyk men aftager mod V. til det halve. Undersiden er flad. Kamret er delvis udgravet. Fra dets Bund til Sidestenenes Overkant er 0,45 m. Jordhøjen, der gaar jævnt over i Bakken, hvorpaa Kamret ligger, saa Diam. ikke kan opgives, gaar lige til Sidestenenes Overkant. Mod N. ses Spidsen af 4 Randsten. Formodentlig er de alle til Stede skjult i Jordhøjen. Smukt og fredningsværdigt Mindesmærke. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1923
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 40 m lang i nv-sø, ca. 8 m bred, 0.50-0.75 m høj. Udflydende konturer på midten. Ved nv-enden et kisteformet kammer, 1.80 m lang i nv-sø, 0.65 m bredt og 0.50 m dybt. Sat af 3 sten i hver langside og 1 for hver af enderne, alle stenene lige høje. Ved sø-enden et dyssekammer, 1.70 m langt i nnv-ssø, 0.60 m bredt, sat af 2 sten i hver langside og 1 for hver af enderne. En dæksten over kamrets vestlige del. 2 store randsten ses ved højens sydøstende.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. I V afskåret af jorddige. Signatur ændres på skovkort til langdysse. Absolut seværdig. Bør ryddes og gøres publikumsvenlig. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1991
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links