Oversigt set fra SØ
.
Oversigt set fra øst
.
Sten ved nordlige langside, set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
171227
Sted- og lokalitetsnummer
120411-56
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse i øst-vest. 7 randsten bevaret i nordsiden, 10 i sydsiden og 2 i vestsiden. Af kammeret er 4 bæresten på plads. Graner i plantage. 40 m lang. 12 m bred, indtil 2 m høj.

Undersøgelseshistorie

1888
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Genstand givet til museum - Viborg MuseumViborg Museum modtog i 1892 fire oldsager i form af to flintdolke, en tyndnakket flintøkse og et lerkar (3788, 3789, 3790 og 3791). Genstandene var "... f. i en et Kamret Langdysse paa Redsø Mark, Hindsted h., Aalborg A., Matrno. 12. Dyssen laa i Retningen V-Ø og havde været omsat med mindst 40 Randstene, der dannede en rektangulær Grundplan. Midt i Dyssen stod et femsidet Gravkammer /1 Sidesten mod N., 1 mod Ø., 1 mod S. og 2 mod V.), der udvendig var 6' høit og 5½' i Diam. Dækstenen var bortførte.". Kamret var fyldt med tæt pakkede Koltringer og Haandstene med Muldjord mellem, henimod Bunden tog dog Stenene af, og Mulden blev her mere sandblandet. I den øvre Del af Kamret fandtes No. 3788 og 3791 samt Dele af et andet Lerkar og to hjerteformede Pilespidser af Flint samt 3789 og et Lerkar, medens 3790 laa i det nedre Lag. Kamret undersøgtes for en væsentlig del af Prem. lieutn. D. Bruun, som ved Kamrets nordøstl. Hjørne fandt Levninger af Træ paa c. 1 "s Tykkelse henimod Midten og særlig langs den østre Sidesten. Af Levninger fandtes kun en Ryghvirvel (af et Menneske) i det øverste Lag. (Jvfr. ... D. Bruuns Indberetning af 13/10 1892.)". Oldsagerne blev i 1962 afgivet til Ålborg Historiske Museum, hvor de er registreret under: Prt. 0020, A866-70 & A902.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumTræbevokset langdysse i ager.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links