Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42186
Sted- og lokalitetsnummer
090209-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, "Rindels høj", 8 x 60 m, orienteret N-S. Rester af 2 kamre i N-ende. Randsten: i N 4, S 4, Ø 39, V 38. - 5 m V for langdyssens N-ende et fritstående, rektangulært dyssekammer, orienteret Ø-V, med 2 sidesten i hver langside. I skov.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse "Ringelshøj", 1,8 x 58,0 x 8,5 m. Orienteret N/S. Omsat med meget store randsten, der tilsyneladende næsten alle endnu forefindes, mange endog opretstående. Særlig store (udvæltede) randsten for begge langhøjens ender. Højfylden tilsyneladende intakt, kun lidt udskredet. I højens N-ende 2 ødelagte kamre, der på grund af brombærbevoksning ikke nærmere kan beskrives. Højen blev tidligt i 1970'erne helt tilplantet med gran, som dog senere er ryddet på selve højen. Granskoven går dog (for) tæt på højen, nemlig kun 1 1/2 m. fra randstenene. Tæt bevokset med hindbær- og begyndende brombærkrat. Bør soigneres, skoven ryddes til en noget større afstand fra mindesmærket end den nuværende. "Ringelshøj" vil da kunne blive en af de smukkeste langdysser på Langeland, hvad der med de gunstige adgangsforhold vil gøre den til et søgt udflugtsmål. Dyssekammeret (omtalt på fredn.-kartotekskort) mangler dæksten, men svarer iøvrigt til fredningsbeskrivelsen. Også dette er der plantet for tæt til, foruden at det er næsten gemt i udtyndingskvas og brombær. Henvendelse til ejeren gav som resultat, at denne selv vil rette henvendelse til FFF ang. udsættelse af frihugning omkring højen. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Særlig stor og velbevaret langdysse. Omtalt i publikums-hæfte udsendt af Langelands Museum. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links