F42184sv1
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42184
Sted- og lokalitetsnummer
090209-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for: 4218-4,5 Langdysse, 9 x 65 m, orienteret Ø-V. Overflade stærkt hullet med rester af 2 sprængte kamre. Randsten, hvoraf de fleste er væltede: i N 32, S 19, Ø 0, V 1. I ager.

Undersøgelseshistorie

1840
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,0 x 72,0 x 11,0 m. Overfladen meget ujævn og forgravet, rester af vistnok 2 kamre. Ø-lige del af langhøjen næsten uigennemtrængelig p.g.a. bevoksning. Randsten, hvoraf mange væltede, ses på højens S-, V- og N-sider. Flere randsten gemt i krat. Orienteret Ø/V. Ø-lige afgrænsning af højen kunne ikke fastslås, hvorfor der her er målt helt ud til kanten af det udyrkede område. Kunne, hvis den blev plejet, evt. tænkes at rykke op i "seværdighedsgrad 2", også p.g.a. samspillet med 4218:5, der ligger 50 m. mod S. Under genbesigtigelse d. 25.10.83 af 4218:5 konstateredes på 4218:4 en vildtfodringsautomat (forfærdiget af en gammel bliktønde) hensat på højen. ** Seværdighedsforklaring ** Se Berejserkommentar. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links