Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
44172
Sted- og lokalitetsnummer
090303-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 5/5 1894. (Gdr. R. Knudsen Pedersen). Langdysse, 27 x 7 m. I midten kammer med 5 bæresten, 1 dæk- sten. I hver ende en lille jættestue. Randsten: N 11, S 11.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj Ø/V-orienteret, 2,5 x 28,5 x 10,0 m., med 4 mere eller mindre velbevarede kamre. Højen rektangulær, afpløjet i begge ender. S-lig langside har 10 randsten, N-lige 15. En del randsten udvæltede. V-lige kammer er polygonalt, sat af 8 ret små bæresten. Af gangen mod S ses et par + 1 bæresten. Dæksten mangler. Kammeret måler indvendig 2,2 m. på hver led. Næste kammer mod Ø er sat af 5 store bæresten, hvoraf de 2 Ø-lige er indvæltet. 1 stor dæksten in situ, hvorpå i hvert fald 2 skåltegn. Kammerets udvendige mål: 3,2 (N/S) x 3,0. Højde: 2,0 m. Tredie kammer: Heraf er kun bevaret 2 bæresten: 1 i N og 1 i V, samt en sprængt (dæk-?) sten. Kammerets længde (N/S) må mindst have været 2,5 m. indvendig. Ø-lige kammer er sat af 10 ret små bæresten, nærmest rektangulært, med 1 bæresten synlig af gangen mod S. Udvendig måler kammeret 4,0 x 2,5 m., højde 1,4 m. Der pløjes for tæt til rand-/bæresten på alle højens sider (indtil 0,3 m. fra stenenes ydersider). Foran S-siden ud for mellemrummet mellem kammer 2 og 3 (regnet fra V) opsamledes menneskeknoglefragmenter fra oppløjet udrømningslag. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt mindesmærke, i samspil med landskabet. Omtalt i vejviser til oldtidsminder, udgivet af LMR. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1986
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links