Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4625132
Sted- og lokalitetsnummer
070614-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 22 x 6 m, 1 m høj. 3 aflangt-firkantede kamre med store dæksten, alle forskubbet. Randsten: V 4 (små), S 10 (store), Ø 2, N 13 (store). Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtidh og i [sb.14 og 12] ere to Langdysser, den sidste [sb.12] ret mærkelig, c: 60' lang og 8' bred, henimod hver Ende findes findes et aabent fiirkantet Gravkammer, paa 3 og 1'. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med tre smaa langagtig firsidede Grave med store Overliggere. Dysse, hvis Retning er Øst-Vest, er stærkt overgroet. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 22 x 6 m, 1 m høj. 3 aflangt firkantede kamre med store dæksten, alle forskubbet. Randsten: vest 4 (små), syd 10 (store), øst 2, nord 13 (store). træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Mål: 0,8 x 22 x 22 m. Beskrivelse: Rektangulær langdysse med 3 kamre. Højen: Orientering Ø-V med streg mod VSV og ØSØ. Mål: længde ca.22 m, højde ca. 75 cm (skridtet af, højden pr. skøn). Bredde (fra randstenens yderside) i vest 6,75 m og i øst 6,80 m (målt med målebånd). Randstenene står et stykke indenfor jordhøjningens fod. Ved nordlige langside ca. 2 m, ved sydlige 1. Randstenenes antal: 3 i øst, 12 i syd, 13 i nord, 4 i vest. Randstenene ved langsiderne er størst i vest (og højest) aftager noget mod øst. Kort sidernes randsten begge ret små. Kortsidernes randsten står et lille stykke indenfor langsidernes endepunker (samme princip som i Kong Grøns Høj). Ca. 1,5 m øst for vestlige randstensrække ses lille tværrække af sten af ringe størrelse. Jordhøjningen, set fra siden, virker idag nærmest højest på midten. Kamrene: 1) ca.3,5 m fra østlige kortside 2) - 7,5 m - - - 3) - 17,5 m - - - 1) er det mindste af kamrene. Ca. 1 m langt, 40 cm bredt, rektangulært, orienteret parallelt med højen, 4 bæresten. Overliggeren er skubbet skråt af mod SØ. 2) Ca.1,20 x 0,5-0,75 m. Af 4 kløvede bæresten. Rektangulært, orienteret parallelt med højen. Overliggeren ligger væltet af på langhøjen, lige øst for kammeret. 3) er meget stort og dybt, ca 1 m vel. Længden er ca. 1,20 m (Ø-V), bredden ubestemmelig p.gr.a. overliggeren, der dækker. Den ligger halvt nedskredet af bærestenene. Bærestenene har plane sider ind mod kammmeret. Også dybden i kammer 2 er anseelig. Tilstand: en del kvas henkastet på højen. Velbevaret. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret anlæg med imponerende store randsten. Ligger ved sti. Egnstypisk konstruktion m. store hjørne sten. Bevoksning klemmer dog anlægget. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links