skilt ved dyssen
.
kammeret
.
sf SV
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
2603172
Sted- og lokalitetsnummer
180110-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredlyst af sognet. Dyssekammer af 5 skævt indad-hældende bæresten samt dertil stødende forrum eller gang af sten. NMI: Dyssekammer samt dertil stødende mindre kammer af sten.

Undersøgelseshistorie

1883
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer bestående af 5 skråt indadhældende bæresten dækket af 1 dæksten. 2 "portal"-sten ved indgangen, 1 "trin"-sten og en sig dertil knyttende forgang med delvis nedskredne dæksten. I lille anlæg med græs og gangarealer. ** Seværdighedsforklaring ** Må være af en vis interesse. Bevoksning: 1982: Græs
1985
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDyssens nordvestlige bæresten hældede kraftigt ind i kammeret. Stenen blev genrejst, stabiliseret og fæstnet. Tørmurene på hver side af bærestenen blev udbedret. Dyssekammeret blev oprenset for affald. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links