Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 351115
- Sted- og lokalitetsnummer
- 170704-62
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Stenderup
Grenaffald på højen set fra syd
det tilgroede gravkammer set fra øst
Højen set fra syd
Original fredningstekst
Tingl.: 8/9 1930, H. Langhoff. Diplom. Langdysse, 16-17 m lang i Ø-V, 8 m bred, jordhøjen 1-1,25 m høj. 6 m fra vest- enden et udgravet, åbent kammer, sat af 1 sten mod S, 2 mod Ø og 1 mod N. Kammeret måler 1,75 m i længden, 0,80 m i bredden og er 0,80 m højt. Åbent mod V. Ingen dæksten. Mod SV en større,delvis jorddækket sten, muligt dæksten eller kammerets veststen. På højen et egetræ. Græsklædt i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1930
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1931
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 17.50 m l. i Ø.-V., 8 m br. Jordhøjen 1-1.25 m høj, afgravet mod V. og SV., noget nedbrudt af løsgaaende Kreaturer. 6 m fra Vestenden et udgravet, aabent Kammer [se skitse i sb.], sat af 1 Sten mod S., 1.90 m l., 0.80 m høj, 0.65 m tyk. 2 Sten for Østenden, hvoraf den søndre er 0.55 x 0.55 m, 0.60 m høj, den nordre 0.40 x 0.50 m, 0,40 m høj. Mellem denne sidder fastklemt en mindre Sten. Muligvis har de opr. været 1 Sten, 1.65 m l., 0.80 m høj, 0.60 m tyk. Jorden ligger mod N. og Ø. op til ca. 30 cm fra Sidestenenes Top. Af den søndre Sidesten er 1 m jordfri. Kamret, der som nævnt, er udgravet, er 1.75 m l., 0.80 m bredt, 0.80 m højt. Det er aabent mod V. Dæksten mangler. Et Sprængstykke af en fladatig Sten ligger ca. 12-15 m S. for Dyssen. Muligvis stammer det fra Dækstenen. 1.50-2 m SV. For Kamret ligger en sprængt Sten, 2 m l. 0.68 m br. 0.60 m høj, Randsten eller Overligger (?). Paa Jordhøjen gror et stort Egetræ. Fredlyst 1930.
- 1931
- Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16-17 m lang i østvest, 8 m bred, jordhøjen 1-1,25 m høj. 6 m fra vestenden et udgravet åbent kammer, sat af 1 sten mod syd, 2 mod øst og 1 mod nord. Kammeret måler 1,75 m i længden, 0,80 m højt. Åbent mod vest. Ingen dæksten. Mod sydvest en større delvis jorddækket sten, muligt dæksten eller kammerets veststen. På højen et egetræ. Græsklædt, i ager. FM 8/9 1930
- 1979
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beliggende ud til skrænt ned mod strand i Ø og på dyrket mark i skel markeret af træer. Bevokset med 1 eg og flere bøgetræer samt buske og græs. I Ø-siden 3 rævegrave. Overflade ujævn. Top affladet. 6 m. fra V et udgravet, åbent dyssekammer sat af 4 sten minus overligger. Kammeret måler 1,75 x 0,8 m. og er 0,8 m. dybt, åbent i V. I SV en større delvis jorddækket sten, muligvis overligger eller kammerets V-ligste sten. Afsætning: Omtrentlig lokalisering. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen, affladning af top, stenskader. Bevoksning: Græs, træer. Omgivelser: Dyrket (ager), strand. Foto: S/H, 04, neg.nr. 03, set fra N. F, 03, neg.nr. 23, set fra N.
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2018
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
