Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
231810
Sted- og lokalitetsnummer
140207-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 3301 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, skjult af træer, ranker og buske. To kamre, det ene næsten helt ødelagt, af det andet er 5 bæresten. NMI: "Stenovnen".

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssens Fyld, der er nogenlunde skarpt begrænset af Krandsstenene, er smukt græsklædt og 3 a 4' høj. Bærestenenes Højde er 4'6" over den omgivende Jords Overflade. Endestenene i Krandsen ere her som sædvanlig større end ved Siderne. De vestlige Endesteen have her en anseelig Størrelse og Højde. Deres Størrelse og Plads ved den østre Ende kan ikke angives nøjagtig, da her er en Deel Brombærtorn og smaa Buske. Det vestlige Kammer mangler sin Overligger. Dets Gjennemsnit er 5'6". Det østlige Kammer er spoleret. Dyssens Længderetning er fra Vest til Øst, 60' i Længden og 27' bred. Hvis denne Dysse blev istandsat og fredet vilde den være et smukt og anseeligt Mindesmærke. Bevoksning: 1980: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Kun adgang til V-enden - her rest af dyssekammer: 1 sten mod Ø og 1 sten mod N tilbage. Mod SV gammel stendynge af hovedstore eller større sten. Hele kammerpartiet forgravet med en grøft til højfod mod S og V, 3 m. bred og op til 1 m. dyb. Det centrale hul 3 x 3 x 1,2 m. En del randsten bevaret i krat. Marksten i kanten af høj mod Ø, V og N (af såvel ældre som nyere dato). Bevoksning: 1980: Løvtræer og Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFormodes fundet som beskrevet. Helt dækket af træer og tæt krat. Umuligt at se fortidsmindet. Synlig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links