Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
231811
Sted- og lokalitetsnummer
140207-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse med vid udsigt. 4 bæresten uden overligger.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne smukke Dysse ligger højt paa en Bakkeflade og er synlig i en vid Omkreds i Sønder og Mols Herreder ligesom den ogsaa sees milevidt ud i Kattegattet. De fleste Aftener kan man her see Sejrøes Fyr, og med klar Eftermiddagsluft kan man see Sjællands Odde. Dyssens Krandsstene ere middelstore og staa lidt oppe i Fylden, men de sees kun utydeligt i det høje Græs, hvormed Dyssens steenrige Fyld er klædt. Fylden har en Højde af 6'8". Derover hæve Bærestenene sig 1'8", saa Bærestenenes Højde maa antages at være over 8'. Gangen vender mod Øst. Tærskelstenen sees ikke, da Kammeret er fyldt med større og mindre Marksteen til en Højde af 4' under Bærestenenes øverste Flade. Gangstene sees ikke, da de formodentlig ere skjulte under Fylden. At de ere tilstede i Række synes at fremgaa af Krandsstenenes Stilling mod Øst. Overliggeren er borte, og et Sagn, som omtaler 2 Overliggere, er meget upaalideligt. Den ene af Bærestenene er brudt af. Dette anseelige Mindesmærke trænger højligen til at blive sat i en anstændig Stand. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Stenovnen". Marksten af ældre dato (krat hen over stenene) hele vejen rundt om højen. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. 4 bæresten. Højen omkring kammeret er umulig at opmåle pga. bevoksning. Enkelte randsten ses. Meget tæt tilgroet med træer og krat især mod vest og syd. Desuden et træ i kammeret.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links