oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
38232
Sted- og lokalitetsnummer
040406-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. Langdysse i have, 15 x 7 m, i ØSØ-VNV, 2 kamre uden overlig- gere; i nordsiden 7, i sydsiden 6 og i østenden 1 randsten.

Undersøgelseshistorie

1858
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Matrn. 2. Langdyssen der er 81 Skridt i Omkreds og 11 Skridt bred, Retningen Øst og Vest....Til Slutning bemærkes, at om alle foranførte Oldtidsminder haves intet Sagn. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 47' lang, 21' bred. Længderetning Øst til Vest. Har 2 Grave i samme Retning som Dyssen, men disse som hele Dyssen er ombygget ... [?]. Dyssen ligger i en Have. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Have, 15 x 7 m., i ØSØ-VNV. 2 Kamre uden Overliggere, i Nordsiden 7, i Sydsiden 6 og i Østenden 1 Randsten.
1937
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse i have, Ø-V, i alt 1,1 x 18 x 11 m. Den måler ca. 0,7 x 15 x 10 m, bredde indenfor randsten ca. 7 m. Der findes 2 aflange kamre i højens retning. Ø : 2 bæresten N, 2 S, 1 Ø og 1 V, indre mål ca. 1,2 x 0,6 m, nærmest lidt trapezformet, smallest mod Ø, ingen dæksten. Mindre ældre nedgravning mod V ? V : 1 bæresten S, 4 nedvæltede sten ses mod N, 1 Ø og 1 V, mål ca. 1,5 x 0,7 m, større løvtræ i kamret, ingen dæksten. Højoverfladen er noget ujævn. Der findes en bænk ved højfod mod V og der er gravet et hul i højfod mod N mellem randstenene, mål ca. 1 x 1 x 0,3 m, foret med plastic. Dreng fortalte, at de havde prøvet at lave et fiskebassin. Der findes 7 randsten N, 1 Ø og mod S 6, ca. 2 m længere mod S endnu en "stenrække" med 7 sten (udvæltede randsten + sekundære ?, rager ca. 0,4 m op). Findes ca. 10 m fra landevej - ret skjult af hæk og anden bevoksning. Kunne ved pleje blive **. Beboer- og ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1985
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af langdysse beliggende i have. Der havde været ulovlige udgravninger i det østlige kammer, samt i den nordlige del af randstenskæden.
1985
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDer var udført to ulovlige nedgravninger i langdyssen. Den udgravede fyld blev undersøgt for oldsager og dernæst lagt tilbage i nedgravningerne ovenpå et 2 cm tykt lag gult grus. Et løvtræ i det vestlige dyssekammer blev fældet. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet er [TYPE] der ligger i [BELIGGENHED]. [BESKRIVELSE].

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links