Faktaboks

Kommune
Middelfart Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
36112
Sted- og lokalitetsnummer
080710-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort 3611-1,2 Tingl.: 11/3-1924 (J.C.H. Wedell). En langdysse, "Svenskehøj", 20 m lang i VSV-ØNØ, 11 m bred, 1,25-1,50 m høj. 6 m fra vestenden et udgravet kammer med længderetning på tværs af dyssen, 1,75 m langt, 0,80 m bredt; sat af 6 bæresten; dækstenen mangler. 5 m fra østenden et kam- mer med længderetning på tværs af dyssen, 2,15 m langt, 0,75 m bredt; 5 bæresten synlige; dækstenen mangler. Der fore- findes 19 randsten, for største delen væltede eller forslæb- te. - (Samme tilstand forefandtes ved besigtigelsen maj 1954; mindesmærket var vanskeligt tilgængeligt på grund af tæt, på sine steder uigennemtrængeligt buskads).

Undersøgelseshistorie

1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Langdysse. Længderetning VSV-ØNØ. L. 20 m, Højde 1,25- 1,50 m, Bredde c. 11 m. 6 m fra den vestre Ende ligger midt i Højen en Gravkiste. Dækstenene er borte, kun en afsprængt Rest, der ligger i Graven hidrører antagelig fra dem. Gravkamret, der er udgravet, men nu stærkt tilgroet, er aflangt og smalt, regelmæssig firkantet med Retning vinkelret paa Højens Længderetning, 1,75 m langt, 0,80 m bredt. Dybden kan ikke angives uden en Oprensning. Det er bygget af 1 Sten for den nodre Ende, to for den vestre og to, for den østre Side, og 1 ved det sydvestre Hjørne, der synes at mangle en Sten ved Siden af denne sidste til at lukke Sydsiden. - I Højens østlige Ende ses en ganske lignende Kiste. Afstanden til dens Midte fra midten af den første Kiste er 8,30 m. Kisten er næsten helt jorddækket og dens Bygning lader sig ikke bestemme nøjagtigt. Der ses det øverste af Endestenene for den nordre og den søndre Side, to Sten for den østre og en for den vestre Side. Kistens Længde er 2,15 m, dens Bredde 0,75 m., Dybden ubestemmelig. Ingen Dæksten forefindes. - Rundt om Højen paa alle Sider ligger en Del store Sten, de fleste dækkede af Jord og Krat, sikkert Randsten, der dog for Størstedelen er væltede eller forslæbte. Der tælles ialt mindst 19. Dyssen vilde efter en Restauration være fredningsværdig. Bevoksning: 1987: Løvkrat
1916
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langdysse, "Svenskehøj", 20 m lang, i vsv-ønø., 11 m bred, 1,25-1,50 m høj. 6 m fra vestenden et udgravet kammer med længderetning på tværs af dyssen, 1,75 m l., 0,80 m br., sat af 6 bæresten, dækstenen mangler. 5 m fra østenden et kammer med længderetning på tværs af dyssen, 2,15 m l., 0,75 m br, 5 bæresten synlige, dækstenen mangler. Der forefindes 19 randsten, for størstedelen væltede eller forslæbte. Fredl. 11/3-1924. Samme tilstand forefandtes ved besigtigelsen maj 1954, mindesmærket vanskeligt tilgængeligt på grund af tæt, på sine steder uigennemtrængeligt buskads.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn langdysse. Den er bevokset med meget tætte buske. Den er totalt umulig at beskrive og måle op. Midt på højen er fældet træer og buske og der er ryddet en lille lysning, hvor GI har rejst en mast på en cementsokkel afstivet med stålwirer. Jeg ringede til J. Ekklund, der er ansat på Weddelsborg og har opsyn med øen. Han oplyste, at der har stået en mast siden krigen og den for nylig er skiftet ud med den nuværende. Det skete vist nok i juli. Højen ligger oprindeligt på landbrugsjord, der for et par år siden er plantet til med gran. En vinkel ud mod stranden er friholdt for beplantning. Den er formentlig sprøjtet med et svidningsmiddel, da der næsten intet gror der. Bevoksning: 1987: Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links