Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
441829
Sted- og lokalitetsnummer
090307-47
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 0,5 x 6 x 30 m, orienteret i N-S. Randstenskæde af meterstore sten: i N 2, i Ø 12, i V 6 og i S 1. Ø for dyssen ses et par store sten, der kan være forskubbede randsten. I højen er 2 rektangulære, længdestillede kamre. Det ene ligger midt i højen og består af 2 bæresten, hvoraf den ene, 0,5 x 2 m, udgør kammerets Ø langside. Det andet kammer ligger i højens sydende. Her ses 4 bæresten, hvoraf 2, ca. 0,3 x 1 m, udgør den V langside i kammeret, medens de 2 øvrige er kortsider i N og S. I skov.

Undersøgelseshistorie

1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2009
Museal besigtigelse - Langelands MuseumMuseumsforvalter Jørgen Eisner lægger under spadseretur mærke til at der er lagt træstammer på fortidsmindet, og at skoven er ved at blive ryddet for kvas og opvækst. Skovejer og entreprenør blev orienteret om tilstedeværelsen af både dette og andre mulige fortidsminder i skoven.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links