Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262781
Sted- og lokalitetsnummer
010111-37
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse-levning. Kunne ikke findes, 1942 Langdyssen besigtiget 6-7-1958 af mag. Ramskou, hvorved kon- stateredes, at dens tilstand er ganske som i den sognebeskri- velsen fra 1886 anførte: Levning af en langdysse, retning øst-nordøst til vest-sydvest, uden jordhøj; næsten alle randsten er væltede: 11 på nordsiden, 2 for østenden, 14 på sydsiden. Inden for randstenene ligger 3-4 sten i uorden (måske af et kammer). Dyssen har været mindst 113' lang, ved den østlige ende er den 24' bred.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLevning af en Langdysse, Retning Ø.Nø.-V.Sv., uden Jordhøi, næsten alle Randstene ere væltede: 11 paa Nordsiden, 2 for Østenden, 14 paa Sydsiden. Indenfor Randstenene ligge 3-4 Stene i Uorden (maaske af et Kammer. Dyssen har været mindst 113' lang, ved den østl. Ende er den 24' bred....). Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Nålekrat/-træer
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse-Levning. Kunde ikke findes.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse/ingen jordhøj. Orienteret ØNØ-VSV. Bevoksning: 1986: Mos, Græs og Nålekrat/-træer
1996
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links