28291a 29.8.13 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
28291A
Sted- og lokalitetsnummer
010307-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 42 x 9 m; to kamre, det nordlige af 4 bæresten og fravæltet dæksten; sydlige af 2 bæresten. Højen noget hullet og uden randsten.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn tokamret Langdysse, 126' lang N.Nv.-S.Sø., 28' bred. Alle Randstene borte. 73' fra den n.n.v. Ende: a. Et kisteformet Kammer i Retning N.N.v.-S.S.ø., 1 Sten paa hver Side og mellem dem 1 Sten for hver Ende, den sydl. Endesten hælder skraat indad, Siderne ved Bunden tættede med Ler og afstivede med Fliser, Kisten desuden omapkket med Ler og større Stene, mindre Stene og Flintskjærver. Bunden af Kisten belagt med flade Fliser. En Ø.-V. 7' lang og N.-S. 3' bred Overligger. Kisten indvendig: paa Bunden 4' l. og 2 1/2' bred, i Overkanten 1 2/3' bred i den nordl., 1 1/3' bred i den sydl. Ende. Dybden 2 3/4'. Indtil Randen var Kisten fyldt med Muldjord, hvori der kun laa enkelte Smaa stene. C. 1/2' dybt fandtes 2 smaa Randskaar af et rødt Lerkar og et 2 3/4" l. Mellemstykke af en tilhuggen Smalmeisel eller af et firsidet Knivhaandtag af graa Flint. - Ovenpaa Bundstenene laa et Lag Grus med smaa Flintstene, og herpaa forekom Levninger af et ubrændt Menneskeskelet, Dele af Craniet laa ved den nordl. Ende, Laarknoklerne henimod den sydl. Ende, øiensynlig af et voxent Individ, som maa være anbragt i Graven med reist Overkrop. (Udgravningen foretoges af mig [V.Boye], Kamret var fuldstændig urørt). b. 17' sydl. for a. staa den østl. Sidesten og de 2 Endestene af et Kisteformet Kammer, Retn. N.Nv.-S.Sø. Indvendig: 7 1/3' l. og 2 11/12' bredt. Deri vides at være fundet Halsen af et flaskeformet Lerkar (som overlodes senere afdøde Skolelærer Jørgensen). Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1890
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 42 x 9 m, to Kamre, det nordlige af 4 Bæresten og fravæltet Dæksten, sydlige af 2 Bæresten. Højen noget Hullet og uden Randsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor- x 42,0 x 9,0 m. Dimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Begge kamre af kisteform, begge langsliggende. Sydlige sat af 1 bæresten i NØ og 1 gavlsten i NV. Nordlige sat af 2 sidesten og 2 gavlsten. Herved fravæltet dæksten. Begge kamre står i udgravede kratere, det nordlige udgravet fra højtop, det sydlige fra SV-side. Meget ujævn overflade overalt. Bevokset med masser af unge og enkelte halvgamle løvtræer, heraf adskillige udgåede. Underskov af tæt pur, især langs siderne sammenvokset til uigennemtrængeligt løvkrat. Mængder af kvas samt afbrækkede grene og væltede småstammer overalt. Omsat med ståltrådshegn på rafter. Beliggende på flad mark, omgivet af græsningsarealer til alle sider. En sanering i form af kraftig udtynding af bevoksningen ville pynte, men tjener næppe noget formål, da højen selv i saneret udgave er så ujævn, at uindviede næppe vil kunne opfatte den som en høj, set fra offentligt tilgængeligt areal. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængelig. Synlig - men næppe erkendelig som høj - fra offentlige veje i Ø og V. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links