Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 332623
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020601-82
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Tokerup
Original fredningstekst
Tingl.: 24/2 1933, Parcellist Hans Pedersen. Afmærkn.: MS, 1933, Raklev. Høj med dyssekammer. Højen 1,20 x 8,50 x 10 m (NV-SØ). 2 m fra sydenden rester af kamret, sat af 1 bæresten mod Ø og 2 dæksten, den sydlige på plads, den nordlige sprængt i 3 stykker, hvoraf de 2 stykker omtrent på oprindelig plads, den tredie ved højfod mod NV. 8 randsten mod V, 3 på plads. På højen vokser en hyld.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en lav Bakke findes Rester af en Langdysse. Randstenene ere borttagne og en Del af Høien nedpløiet. Paa Midten ligger et Gravkammer, af hvilket 2 Sidesten i hver Side rage op over Jordoverfladen. Gravkammeret er dækket af 2 Overliggere, den østligste er 10' l. 6 1/2' br, den vestligste er sprængt i 3 Stykker. Bevoksning: 1982: Løvkrat
- 1933
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret 1933. Fol.Pl.65.
- 1933
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Dyssekammer. Højen 1,20 x 8,50 x 10 (NV-SØ) m. 2 m. fra S.-Enden Rester af Kamret, sat af 1 Bæresten mod Ø og 2 Dæksten, den sydl. paa Plads, den nordl. sprængt i 3 Stykker, hvoraf de 2 Stykker omtr. paa opr. Plads, den tredje ved Højfod mod NV. 8 Randsten mod V. 3 paa Plads. Paa Højen vokser en Hyld.
- 1942
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAflang høj med dyssekammer, mål ca 1,2x12x9 m, i NV-SØ'lig retning. Højen er tæt bevokset med krat hvorigennem overliggeren ses (højde ca 0,5 m over terræn), ingen synlig fredningssten. Placeret ca 100 m N for offentlig grusvej på en lavere morænebakke i et ret fladt landskab, nær skovbryn. Der er anbragt lidt marksten op ad højsiden. Bevoksning: 1982: Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
