Oversigt, set fra ØNØ
.
Oversigt, set fra NNV
.
Oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282915
Sted- og lokalitetsnummer
010403-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2829-15, 14. Langdysse, ca. 16 m lang, 10 m bred. Omtrent midt i dyssen et lille dyssekammer, bestående af 2 sidesten, 2 endesten og en stor overligger. Selve jordhøjen meget forgravet. 16 randsten, deraf 3 opretstående. Bevokset med enkelte træer langs kanten og nogle buske.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØst for den til Bloustrød førende Sti ligger en Langdysse, som fra Nord til Syd er 48 1/2' lang, Breden udgjør 30'. Der er et lille Kisteformet Kammer som er 3 3/4' langt, 1 2/3' bredt og 1 7/12' dybt. Steenkredsen er oval og bestaaer af 16 Randstene, hvoraf 3 opretstaaende (tegnet af E.Rondahl).
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 16 m l., 10 m br. Omtr. midt i Dyssen et lille Dyssekammer, bestaaende af 2 Sidesten, 2 Endesten og en stor Overligger. Selve Jordhøjen meget forgravet. 16 Randsten, deraf 3 opretstaaende. Bevokset med enkelte Træer langs Kanten og nogle Buske.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links