Oversigt, set N
.
Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Allerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282914
Sted- og lokalitetsnummer
010403-9
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 2829-15, 14. Langdysse, ca. 15 m lang, 9 m bred, ved midten. Nær østenden et firsidet dyssekammer uden dæksten; men i kammeret ligger en ret stor sten, antagelig en overligger. 13 randsten, hvoraf 4-5 opretstående. Ved vest-enden en større fordybning, an- tagelig efter et bortgravet kammer. Bevokset med træer.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid87 Fod Vest-Nordvest for No. [sb.] 8 ligger en Langdysse, som er 46' lang Sydøst til Øst - Nordvest til Vest og 28' bred over Midten. Midt paa den er der en Kiste, som er 3 1/2' lang, 2' bred mod Øst og 2 1/2' bred mod Vest, Dybden udgjør formeentlig 3'. Dækstenen mangler. Der er 13 Randstene. (Tegnet af E.Rondahl).
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 15 m l., 9 m br. ved Midten. Nær Østenden et firsidet Dyssekammer uden Dæksten, men i Kammeret ligger en ret stor Sten, antagelig en Overligger. 13 Randsten, hvoraf 4-5 opretstaaende. Ved Vest-Enden en større Fordybning, antagelig efter et bortgravet Kammer. Bevokset med Træer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links