Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322637
Sted- og lokalitetsnummer
020608-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Torndysse", langdysse i NV-SØ ca. 2 x 15 x 50 m. Omkring højen ca. 40 sten. Gravet fordybning i den nordøstlige del, hvor der har stået et kammer. Bevokset med gamle ege m.m., i ager.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig, tildels ødelagt Langdysse paa flad mark. Høien, der er c. 140' l, c. 45' bred, 6' h med Retning VNV-ØSØ er langs den østlige Side omsat med en Række af 23 Randsten, af hvilke 15 staa paa deres oprindelige Plads, medens de øvrige ere væltede og kløvede, langs den vestlige Side har der været en Række af 20 Sten, af hvilke de 14 ere tilbage paa deres oprindelige Plads. 45 F. fra den sø Side er der paa Midten gravet en Fordybning lige til Bunden, Gravkammeret, som har ligget paa dette Sted er ganske ødelagt, kun 3 Sten i den nordre Side af Indgangen og en i den søndre ere tilbage. (Pl.43). Bevoksning: 1999: Løvkrat og Løvtræer
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Tomdysse", Langdysse i NV-SØ, ca. 2 x 15 x 50 m. Omkr. Højen ca. 40 Sten. Gravet Fordybning i den n.ø.-lige Del, hvor der har staaet et Kammer. Bev. med gamle Ege m.m., i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links