Tingl.: Naturfredet 1932. 2 dyssekamre NNØ-SSV for hinanden med 18 m's afstand. 15 m mellem kamrene er dyrket. Det nordlige kammer er kisteformet, 1,55 m langt i NØ-SV indvendig og 0,65 m bredt, højden er mindst 1,15 m. Kamret er sat af 2 sidesten, 2,2 m lange, mod henholdsvis øst og vest, samt en smallere mellem side- stenene ved hver ende. En sprængt overligger dækker kamret delvist, 12 større sten ligger omkring kamret, 2 m vest for kamret, 3 store randsten (2 m lange), den sydligste omfal- den. En del 1-1,1 m store sten henligger ved kamret. - Det sydligste kammer er kisteformet, 1,55 m langt i NØ-SV ind- vendig, 0,65 m bredt og mindst 0,8 m højt. Kamret er sat af 2 lange sidesten og en smallere endesten herimellem mod NØ, mod SV er kamret åbent. Over kamret en overligger. Stør- re sten (flækkede randsten!) er lagt NNØ og SSV for kamret.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
