Lillegade 50, Grenaa
.
Lillegade 50, Grenaa
.

Lillegade 50, Grenaa ligger på Lillegade 50 i Norddjurs Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Lillegade er en af Grenaas ældste gader. Grundene på lillegades sydvestre side er formentlig udstykket af de store gårdes grunde, der havde forhuset beliggende ud til parallelgaden, Storegade. Tidligere var Lillegade således en baggade, hvor der lå mindre lejevåninger, men gaden udvikledes med tiden til en sidegade, og senere et mindre hovedstrøg, hvor der senest fra 1700-tallet blev bygget større gårde som Lillegade 50.

Lillegade 50 blev opført i 1768 af byfoged Peter Bay som et vinkelhus med et 18 fag langt forhus og et otte fag langt sidehus i bindingsværk. På forhuset var en fire fag bred gavlkvist, og herunder en to fag bred portgennemkørsel. Endvidere var der flere udbygninger.

Huset blev ombygget i første halvdel af 1800-tallet og beskrives i en brandtaksation fra 1827 som et 18 fag langt forhus i egebindingsværk med murede tavl og beskrives som værende af nyt opført, det kunne tyde på at der bindingsværkskonstruktionen er blevet fornyet, denne er dog også kæmmet uden spor af tidligere gennemstukne bjælkeender i stolperne. I 1877 fik den daværende ejer borgmester C. Krappe tilladelse til at opføre en stor stentrappe mod Lillegade.I 1917 blev Vestbanegade etableret vest for bygningen for at forbinde Lillegade til stationen ved den nyåbnede Grenaa – Gjerrild jernbane.

Lillegade 50 var borgmestergård gennem en lang årrække. Fra 1923-65 havde Grenaa Folketidende til huse i bygningerne og der blev i denne forbindelse etableret et trykkeri i sidehuset. Senere var der malerværksted, og i 2009 blev sidehuset ombygget til en selvstændig bolig.

Beskrivelse

Lillegade 50 er en vinkelbygning beliggende på hjørnet af Lillegade og Vestbanegade i Grenaas gamle bykerne. Forhusets 20 fag lange facade ligger i skel til Lillegade og sidehusets facade ud til Vestbanegade. Bag bygningerne er en have, hvortil der er adgang nord om sidehuset. For- og sidehus er opført i righoldigt, bindingsværk med fodrem, murede tavl, høje, sortpudsede sokler og røde, teglhængte tage, der afsluttes med halvvalm over gavlene. I tagfladerne sidder en række nyere tagvinduer. I sidehusets rygning er én, og i forhusets tre hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave.

Bindingsværket er opstolpet i en mørk okseblodsfarve og tavlene er rødkalkede. Forhusets tagudhæng lukkes af en profileret sugfjæl. Forhuset har tre indgange mod gaden, to i facaden og en i gavlen. Dørene er ældre tofløjede, fyldingsdøre med trapper foran. Facadens søndre dør har et mønsteropsprosset overvindue og en nyere trappe. Foran den nordre er en trappe af kvadre med et smedeværnsjern og døren har ruder i de øverste fyldinger. Døren i gavlen har ruder i fire fyldinger, en granitstenstrappe og et nyere smedejernsværn. I forhuset haveside er en traditionelt udført, tofløjet havedør med en støbt terrasse foran og en tofløjet fyldingsdør. Der er indgang til sidehuset fra havesiden ad ældre fyldingsdør og fra den nordre gavl ad en nyere, tilbagetrukket dør med en støbt trappe foran. Alle døre er malet mørkegrønne. Vinduerne er torammede vinduer, i forhuset med otte ruder i hver ramme, og i sidehuset med seks eller tre ruder i hver ramme. Endvidere ses enkelte etrammede vinduer med opsprosning som de øvrige samt i sidehusets haveside et ældre, trerammet, sprossedelt vindue. En bred stribe langs sidehusets haveside er belagt med pigsten. Vinduerne er hvidmalede og dels ældre, dels nye traditionelt udførte vinduer. På facaden er opsat en tavle til minde om nobelpristageren professor August Krogh, der fødtes i bygningen i 1974.

Lillegade 50 er indrettet til to boliger. I forhuset er den ene ende inddraget til sidehusets bolig indeholdende forstue, tre værelser og en fordelingsgang. I den resterende del af forhuset er en ældre grundplan genkendelig i et gennemgående hovedskillerum, der kun brydes af den centralt placerede gennemgående havestue. Der er indgang til en forstue, mod gaden er stuer en suite og mod haven er værelser, badeværelse, køkken og en gang i forbindelse med bagdøren. Fra forstuen leder en nyere trappe til tagetagen, hvor der findes to værelser samt et uudnyttet tagrum med bræddegulv, synlige skorstene og konstruktioner, der er delvist fornyet. I sidehuset er en nyere grundplan med et gennemgående hovedskillerum, der opdeler bygningen i køkken/opholdsrum og baggang mod haven og stue og entré mod gaden.

Fra køkken/opholdsrummet leder en nyere trappe til tagetagen, der er inddraget til værelser, opholdsrum og badeværelse. Under sidehuset er en mindre kampestenssat kælder med tre rum, teglgulv og nyere bræddeloft, der understøttes af en nyere jernkonstruktion og stolper af træ. Gulvene er ældre parket og bræddegulve samt nyere flise- og bræddegulve. Væggene er pudsede og malede, i forhuset er der vægge med overmalet bindingsværk. Lofterne er pudsede og i forhuset er der enkelte stukgesimser og i sidehusets tagetage er synlige hanebånd. I et rum i forhuset er et loft med inddækket bjælkelag, listebeslåede plader imellem. I dette værelse er høje paneler, der er ådret ligesom loftet. Af ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret en- og tofløjede fyldingsdøre af varierende alder med gerichter, hængsler og greb, revledøre, kældertrappen, lodposter fra 1700- og særligt 1800-tallet, anverfere samt et indbygget skab med fyldingslåger.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig det fritliggende vinkelformede bygningsanlæg med bagvedliggende have, der er med til at opretholde Grenaas ældre bebyggelsesmønster, hvor de store gårde havde forhus ud til gaden og en større bagvedliggende grund med have, side- og udhuse. Lillegade 50 fremtræder markant på hjørnet af Vestbanegade og Lillegade, hvor den markerer gaderummet og dermed den nye gadegennembrydning fra begyndelsen af 1900-tallet. Endvidere udgør bygningerne en væsentlig del af Lillegades historiske gadebillede i kraft af deres traditionelle bindingsværkskonstruktion, proportionering og materialeholdning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Lillegade 50 knytter sig overordnet til vinkelbygningen som en velbevaret repræsentant for en 1700-tals borgmestergård med et repræsentativt forhus og en sekundær sidebygning med en lille kælder under, der formentlig har været brugt til sekundære funktioner som køkken og værelser.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det fritliggende vinkelformede anlæg, hvor sidehuset med sin lavere højde og kortere fløj underordner sig forhusets højere tagryg med tre skorstenspiber, hovedindgange med dobbelte fyldingsdøre samt de større vinduespartier. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til det egnskarakteristiske, righoldige bindingsværk med fodrem og to dokker under hver løsholt, der var udbredt i det skovrige Djursland. Forhusets profilerede sugfjæl er desuden karakteristik for Grenaa. Forhusets længde og stentrappen mod nord samt havedørene i havesiden, vidner ligeledes om at bygningens var en standsmæssig bolig. Hertil kommer de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de ældre dele af planløsningen i forhuset med to forstuer, det langsgående hovedskillerum, stuerne en suite og gavlværelset mod syd. Det uudnyttede tagrum samt den traditionelle placering af køkken og værelser er af kulturhistorisk værdi. Den gennemgående havestue er formentlig placeret, hvor der tidligere var portgennemkørsel, da der på dette sted er en forhøjning i tagkonstruktionen. Hertil kommer de ældre bygningsdele og interiørerne, der vidner om forbedringer udført i løbet af 1800-tallet, hvilket ses i fyldingsdørene, i flere lodposter samt i ådrede overflader.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den samlede helhed af forhus og sidehus, der samles til en velproportioneret helhed af bindingsværket, de teglhængte tage og den høje, pudsede sokkel. Forhuset er imponerende i sin længde og de store, smårudede vinduespartier, stentrappen og de to hovedindgange med fyldingsdøre giver bygningen en vægtig karakter, der understreges af de mange skorstenspiber og den ødsle brug af tømmer i konstruktionen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links