Mølledæmning, Gl. Lejre

Mølledæmning og møllekanal. En ca. 200 m lang, VSV-ØNØ gående dæmning. Ca. 20 m bred og ca. 2,5 m høj. Fra ØNØ-enden udgår en ca. 50 m lang, ca. 8 m bred og ca. 1,5 m høj dæmning mod NNØ. Denne del af dæmningen er over en strækning af ca. 12 m, i den sydlige ende, gennemskåret af møllekanalen. Dæmningen har opstemt vandet fra både Lejre Å og Kornerup Å. Møllekanalen er ca. 200 m lang, ca. 8 m bred og fra 0,5 - 1 m dyb. Kanalen løber mod V fra gennemskæringen af dæmningen. I vestenden drejer den mod N og forsvinder. Møllekanalen, der har ledt Lejre Å's vand tilbage til Lejre Å's naturlige løb, er nu tør. Møllekanalen er afbrudt ca. på midten af en grusvej, som også løber på kro- nen af den vestlige halvdel af dæmningen. Selve grusvejen er ikke omfattet af fredningen. Det samme gælder Københavns Vandforsynings indvindingsanlæg. Fredningen forhindrer ikke en nødvendig vedligeholdelse af såvel vejen som vandindvindingsanlægget. Opmåling findes i opmålingsarkivet.

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, mv., Grydehøi
• Rundhøj, mv., Kirkehøy
• Rundhøj, Ravnehøi
• Sagnsten, Dronning Margrethes Sten
• Skibssætning, mv., Kornerup

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder