Rundhøj, mv., Grydehøi

Faktaboks

Kommune: Lejre Kommune
Fredningsstatus: Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer: 322672
Sted- og lokalitetsnummer: 020409-6
Anlæg: Rundhøj, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 749 e.Kr.); Dyrkningsspor, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 749 e.Kr.); Kultanlæg, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 749 e.Kr.)

Lejre er kendt fra sagnhistorien som sæde for kongeslægten Skjoldungerne, og området er da også rigt på oldtidsminder. Mellem Gammel Lejre og Kornerup Å ligger resterne af en skibssætning fra vikingetiden, som er en af Danmarks største. Man ved fra et gammelt kort, at der har været mindst tre skibssætninger mere. På trods af flere udgravninger af skibssætningen og området omkring den har man dog ikke fundet nogen egentlig kongegrav her. Sammen med skibssætningen lå en hel gravplads fra vikingetiden. Der var både mænd, kvinder og børn begravet her, og flere af gravene indeholdt kostbare dragtsmykker og gravgaver. I en af gravene havde en halshugget træl måttet følge sin herre i graven. I området omkring Lejre ligger desuden flere store gravhøje, bl.a. Grydehøj fra den yngre jernalder. Grydehøj indeholdt en stor brandgrav, og små guldtråde afslørede, at den døde havde været iklædt en fornem dragt. I 1980?erne udgravede arkæologerne en næsten 50 m lang hal, som havde været hovedbygning i en storgård fra vikingetiden. I dag er hallens grundrids markeret på fundstedet sydvest for Gl. Lejre.

Original fredningstekst

Matr.: intet nr. anført.Matr.: intet nr. anført. "Grydehøj", ca. 3 m høj og ca. 36 m i tværmål. Græsklædt.

Undersøgelseshistorie

1889: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGrydehøi, afgraven imod Øst og overpløiet. Bevoksning: 1982: Græs
1958: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOm udgravning og restaurering. Højen derefter købt af Lejre Fredningsforening og Historisk Samfund for Kbh.amt.
1961: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Grydehøj", ca. 3 m høj og ca. 36 m i tværmål. Græsklædt.
1971: Analyser af materiale - Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
1971: Analyser af materiale - Nationalmuseet, C 14-Laboratoriet
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGrydehøj. Højen er lidt uregelmæssig kuplet, mål ca 38x38x3 m. der ligger 2 sten ved højfoden mod SV. Placeret ca 15 m NØ for skibssætning, i område med mange fortidsminder, på næs mellem Lejre og Kornerup å. Parkeringsplads i nærheden. ** Seværdighedsforklaring ** Placering nær andre fortidsminder på næs i ådal, vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2010: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om