Vores forbrug udgør en måde at udvise en kulturel tilknytning på. Det kommer særligt til udtryk i vores indkøb af tøj, men også i høj grad i vores forbrug af og holdning til mad. Danmark er et landbrugsland, og selv om landbrugserhvervet beskæftiger en stadig mindre del af arbejdsstyrken, er vores selvforståelse i dag i høj grad bundet op på fortællinger om bondebevægelsens politiske slagkraft, andelstanken og danske landbrugsprodukter som en unik og succesfuld eksportvare.
Da krigstidens sidste rationeringer faldt bort i begyndelsen af 1950’erne, og danskerne samtidig fik et større økonomisk råderum, kunne befolkningen i højere grad end tidligere variere deres kost. I de efterfølgende årtier begyndte mange danskere i højere grad at forbinde madlavning med fritid. Denne interesse kom også til udtryk i en lang række kogebøger, der henvendte sig til weekendkokken, samt udgivelsen af Mad & Gæster, landets første deciderede madblad, der blev udgivet i årene 1970-76.
Samtidig gav en stigning i danskernes udlandsrejser mulighed for at opleve forskellige internationale bud på, hvordan et godt måltid kunne se ud. Under velstandsstigningen i slutningen af 1950’erne opstod der derfor også debat om, hvordan de mange nye muligheder bedst kunne forvaltes. Eksempelvis fremkom der en hidtil uset kritik af kvaliteten af de produkter, landbruget leverede til danskerne, som i 1960’erne var med til at afføde den kritiske forbrugerbevægelse i Danmark. Debatten er ikke forstummet siden, og Danmark er det land i verden, hvor økologiske fødevarer har den største markedsandel. I perioden 2005-15 mere end tredobledes danskernes forbrug af økologiske mad- og drikkevarer. Stigningen er imidlertid ikke sket med samme hast blandt alle befolkningsgrupper. Hovedstadsregionens børnefamilier med højtuddannede forældre bruger langt flere penge på økologiske varer end resten af Danmark.
Nemme måltidsløsninger indgår også i stigende grad i danskernes middagsrepertoire. En undersøgelse foretaget i 2018 på vegne af Landbrug & Fødevarer viste, at 87 % af de danske husstande angav, at de købte færdigretter. Der er tale om en stigning på 13 procentpoint på blot tre år. På en typisk hverdagsaften spiste 12 % af de adspurgte danske forbrugere enten takeaway-mad eller en færdigret.
I løbet af 1900- og 2000-tallet er maden kommet i berøring med stadig flere facetter af vores liv: Mad er et væsentligt økonomistyringsredskab, og madlavning indgår som et centralt element i opgavefordelingen i hjemmet. Det, vi spiser, er desuden i stigende grad blevet koblet til både kroppens individuelle og klodens kollektive velbefindende.
Den digitale transformation har været med til at underbygge den kulturelle signalværdi, der knytter sig til maden. Internettet er blevet platform for en række madkulturelle fællesskaber, der giver inspiration til en fx kødfri, kulhydratfattig eller antiinflammatorisk kost. Med fremkomsten af de sociale medier er der desuden mulighed for at forevige det ellers forgængelige måltid og herigennem dele det med et hidtil uset antal mennesker. At vi opfatter maden som så central for vores identitetsdannelse, er uden tvivl en del af forklaringen på, hvorfor madbilleder i 2010’erne og 2020’erne er et af de mest gennemgående motiver på det sociale medie Instagram, kun overgået af selfien.
Fra begyndelsen af 2000-tallet blev dansk madkultur – hjemme såvel som i udlandet – i stigende grad forbundet med den danske restaurationsscene. Det danske køkken formåede især at profilere sig i forlængelse af udviklingen af Nyt Nordisk Køkken. Konceptet blev lanceret i 2004 i form af et manifest, der var formuleret af 12 toneangivende nordiske kokke, og som angav en række dogmer, der skulle sikre prioriteringen af de nordiske råvarer i madlavningen. Ny nordisk mad gik sin sejrsgang i årene efter. Restaurant Noma, der var en direkte udløber af manifestet, blev valgt til verdens bedste restaurant i årene 2010, 2011, 2012, 2014 og 2021.
I 2011 fik Danmark sin første verdensmester i kokkekunst, da restauratøren Rasmus Kofoed fra restauranten Geranium vandt Bocuse d’Or. I 2019 blev succesen fulgt op, da også Kenneth Toft-Hansen fra Svinkløv Badehotel kunne kalde sig verdensmester.
