Mindesmærke, Sønderborg (#6)

Dansk mindesten fra 1864, rædersten. Sten af lys gnejs, 55 cm høj, 85 cm bred og 16 cm dyb. Indskrift: Versaler, sort skrift HER FALDT PRLT A.E.L.EISING VED 17. REGT. DEN 13.4.1864 OG SEKLT. H.F.J. HAXTHAUSEN VED 18. REGT. DEN 18.4. 1864. Beliggenhed: Stenen ligger i græsplæne ved foden af Brohovedskansen ud mod Dybbølgade. *** Historik *** Stenen er sat af "Kommitten til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 17. juli 1937. Prlt. Eisings grav er på Augustenborg Kirkegård. Anton Eising, født 1826 i Ølby ved Struer var 1848 teologisk student, da krigen brød ud. Han gik med som frivillig. Ved Slesvig blev han såret og taget til fange. Senere blev han udvekslet og trådte igen ind i hæren. Forfremmet til sergent deltog han i slaget ved Kolding. I efteråret 1849 blev han sekondløjtnant ved 5. Bataillon. I 1851 blev han atter såret. Under krigen 1864 var han premierløjtnant ved 17. Regiment. Den 13. april blev han ramt af en granatstump, da han stod i Brohovedet. Den knuste begge ben under knæet. Eising blev indlagt på Augustenborg Lazaret, hvor han døde den 18. april. Den 20. april fandt begravelsen sted (se 4212:78, Raben nr. 353). Sklt. Hans Frederik Julius Haxthausen, født 1838 i Hørsholm, var en søn af herredsfoged, kammerherre Chr. H.L. Haxthausen. Som cand.jur. havde han gennemgået reserveofficersskolen og afgik den 12. marts 1864 som aspirant til 18. Regiment. På sin post i nordre Brohoved den 18. april blev han hårdt såret i underlivet af en granat. Da han på båre bragtes igennem Sønderborg, blev en af hans bærere dræbt. De måtte lade båren stå midt på gaden mellem springende granater, indtil der kom to gardere, der bragte den sårede til ambulancen. Han førtes til Garnisons sygehuset i København, hvor han modtog udnævnelse til sekondløjtnant. Den 25. juni døde Haxthausen; hans grav er på Frederiksborg Kirkegård.

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Læs videre om

• Brohoved skanse
• Krigergrav, mv., Sønderborg
• Mindesmærke, Sønderborg - #3
• Mindesmærke, Sønderborg - #4
• Mindesmærke, Sønderborg - #5

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder