Nordborg Slot på det nordlige Als står som et resultat af en yderst broget historie. Det blev, sikkert i midten af 1100-tallet, opført til øens beskyttelse og blev kaldt Alsborg indtil grundlæggelsen af det lidt yngre Sønderborg. I 1622 blev det ophøjet til et selvstændigt fyrstedømme for efterkommerne af Christian 3.s yngste søn, Hans den Yngre.
Under svenskekrigene 1657‑60 blev slottet flere gange plyndret for i 1665 at brænde ned. Ejeren, hertug Hans Bugislav, måtte overlade det til kronen, hvorfra det gik til hans fætter hertug August af Plön, der havde udmærket sig i brandenburgsk krigstjeneste, og som byggede et nyt slot. Det markerede sig med en solid portbygning, måske en rest af middelalderborgen, ved enden af vejen over voldgraven til slotssøen. Herudover bestod det kun af en grundmuret hovedbygning med to fløje i en stump vinkel samt nogle avlsbygninger.
I 1730 kom Nordborg igen under kronen og tjente som amtmandsbolig indtil 1766, hvor det blev solgt på en offentlig auktion. Under skiftende private ejere blev dele af bygningskomplekset i de følgende år revet ned.
Da Nordborg Kommune i 1909 overtog slottet for at bruge det som højskole, blev det så godt som fuldstændigt nybygget af Eugen Fink. Han genbrugte de gamle fundamenter og enkelte bygningsdetaljer og holdt sig i øvrigt til en enkel, nybarok stil med en simplificeret portbygning og stort set usmykkede facader. Efter Genforeningen i 1920 blev slottet købt af den alsiskfødte grosserer Johan Hansen og indrettet til efterskole.
