Nordre Strandvej 140, Hellebæk

Det lille hus står i dag fuldstændig som da det blev opført og er således ganske enestående her på Nordkysten. Det har bevaret sine oprindelige rumadskillelser, den store åbne skorsten (blot mangler ildbænken) og teglstensgulvene i forstue og kammer. De smukke fyldingsdøre med meget fine og særprægede håndsmedede beslag, samt dørindfatninger er alle bevarede, det samme er vinduerne, der har lodposte med et hulkehlsprofil. Den fine stue er desuden panelleret til brystningshøjde, hvor det afsluttes med en lille profileret liste. Plandispositionen er den samme som den, man har observeret i andre fiskerhuse her på Nordkysten, blot er køkkenfaget bredere og skorstenen fylder ikke hele faget ud. Dette er sandsynligvis en påvirkning fra de købstadsprægede huse i det industrielle Hellebæk. Den lille lude bagpå huset er sandsynligvis fra husets opførelse, idet husets tømmer, som kan ses inde i luden, ikke ser ud til nogensinde at have været udsat for vind og vejr. Huset har i hele sin levetid kun været på én families hænder, den nyligt afdøde ejer af huset Henrik Riff fortæller således i sin bog Om Bjergelauget i Aalsgaard udg. 1981 af Hellebæk-Aalsgaard egnshistoriske forening, at hans oldefar, Hans Riff, som havde en kaperbåd, var så heldig at opbringe en engelsk brig, der gav så meget i prisepenge, at han fik råd til at bygge sig et hus i 1810. Det kostede 618 rigsdaler, og da han ville have, at bindingsværket skulle være af egetræ, – som var strengt forbeholdt krigsskibene – fik han huset bundet af hos noget familie på den anden side sundet.

Årstallet for husets opførelse stemmer overens med dørenes og vinduerne profilering.Der er megen lokalhistorie knyttet til huset og familien Riff, og både huset og personerne har været yndede emner for flere af vore kendte malere, blandt andet Jørgen Roed og Frederik Vermehren. Henrik Riff var ugift og barnløs og da han døde, efterlod han huset til nogle efterkommere på mødrene side, som ikke havde råd til at betale arvegiften og måtte sælge huset. Herefter fandt Det særlige bygningssyn den 13. maj 1986, at bygningen af kulturhistoriske grunde var fredningsværdig. Huset blev derefter købt af naboen, tømrermester Elving og siden meget grundlæggende istandsat, blandt andet blev luden omsat i grundmur.

Huset ligger et lille stykke tilbage og neden for Nordre Strandvej, parallelt med vejen og vandet og med gavlene i øst og vest. Bindingsværkshuset er en etage højt med en lille, stensat kælder inde i huset og en udnyttet tagetage, ni fag langt og fire fag bredt med stråtækt heltag med kragtræer i halmmønningen. I rygningen er en blankmursskorsten med sokkel og krave. Bindingsværket står sorttjæret med rødkalkede tavl, og af konstruktionstype med en fodrem, der ligger på en støbt sokkel, der mod vandet er ganske høj. Herover er stolper med toprem og i gavlene med to spinkle skråstivere i yderfagene. Gavltrekanten er i bindingsværk, dog er øverste topfelt af sorttjærede brædder med dæklister. Vindskederne er sorttjærede og afsluttet med et profil for neden. Mod vandet er en muret lude, hvor stråtaget er trukket med ned over. I tagfladen mod vandet er der to halvcirkulære øjenbrynskviste. Der er to døre på denne side af huset, en halvdør i forhuset og en i luden. Alle yderdøre er nyere, men traditionelt udførte fyldingsdøre. Den oprindelige hoveddør har fire bosserede fyldinger og et overvindue med pyntesprosser samt udvendige gerichter. Vinduerne er mestendels torammede med seks ruder i hver ramme, dog er også en del enrammede med fire ruder. Alle vinduer og døre er malet en klar gråblå farve.I det indre er en entre, hvor der, ud over en ny, umalet ligeløbstrappe op ad gavlen til loftetagen, lige for er et baderum og til venstre indgang til to stuer. I luden er et moderne køkken indrettet. Den oprindelige forstue er bevaret, men anvendes ikke længere som forstue. Bag forstuen står den tidligere køkkenskorsten, der er åbnet og fungerer som pejs. Den murede kappe og hammeren hviler af på en vange og en muret hjørnepille. Gulvene er i gang, bad og køkken lagt med nyere klinker og i stuer og værelser med nyere fyrretræsplanker. Væggene er pudsede og med malet, synligt bindingsværk. I loftet er bjælkerne synlige, herover er ældre, malede loftbrædder. I et fag er bevaret to ældre rundstokke, som er fastgjort oppe under loftet mellem to bjælker. Stokkene har været anvendt til tørring af tøj. Vinduerne mod vejen er oprindelige, ellers er de mestendels fornyede, men udført efter de eksisterende hulpostvinduer, hvoraf enkelte har en ældre anverfere med mere. De indvendige døre er overvejende ældre, måske oprindelige to-fyldingsdøre med gamle klinkefald og håndsmedet hængsling. Tagetagen er indrettet op til de løftede hanebånd med gipsvægge, tapetseret med væv samt bræddegulve.

Nordre Strandvej blev anlagt i årene 1874-79 for at lette færdslen mellem Helsingør og Hellebæk. Det var dengang en 14 alen bred vej med grøftekanter og en 6 alen bred kørebane belagt med ler, rullesten og skærver. Hidtil havde hovedvejen mellem Helsingør og Hellebæk været Hammermøllevejen (nuværende Gl. Hellebækvej). Den miljømæssige værdi ligger blandt andet i, at det gamle fiskerhus falder fint i tråd med det omkringliggende miljø af småhuse fra samme periode småhuse, som formentlig også har været ejet af fiskere eller folk med tilknytning til havet. Husets passer i proportioner og placering til de relativt små grunde, som ligger på havsiden af Nordre Strandvej.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til flere forhold, ikke mindst husets veldokumenterede tilblivelseshistorie, hvor kaperbådsejer Riff får midler til opførelsen på baggrund af englandskrigene. Dertil kommer, at de kendte kunstmalere, Roed og Vermehren har foreviget familien Riff i skildringer af den lokale befolkning på Nordkysten. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til bygningens traditionelle indretning og plan samt den traditionelle byggeskik og husets naturlige placering for en ejer, hvis virke var tilknyttet havet. Der er også kulturhistoriske værdier knyttet til, at den lille stensatte kælder er opbygget med de rå sten sat i lermørtel. Dertil kommer to stykker gammelt inventar, nemlig at der i den gamle forstue er bevaret en oprindelig knagerække og at der mellem to bjælker i stuen er bevaret to rundstokke, der har fungeret som ophæng, når der skulle tørres tøj over en ovn.

Den arkitektoniske værdi ligger i bygningen som repræsentant for sin tid, det tidlige 1800-tals byggetradition på egnen, bygningens proportioner, der gives af tømmerets modul og det stejle stråtag. I det indre ligger de arkitektoniske værdier i de gamle fyldingsdøre med tilhørende indfatninger og beslåning og de gamle vinduer med tilhørende beslåning, samt rummenes proportioner og enkle udstyr af traditionelle materialer.

Læs videre om

• Joachim Langes Gård og Hans Pipers Gård, Helsingør
• Milans Gård, Helsingør
• Stengade 78, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen