Opera Hedeland er et friluftsteater vest for Reerslev beliggende i Hedeland Naturpark.

I begyndelsen af 1990’erne opstod en idé om at anlægge et amfiteater i Hedeland Naturpark efter klassisk græsk forbillede. Teateret, som i dag har en 800 m2 stor scene og plads til 3.000 tilskuere, åbnede i 1996. Indtil 2001 fungerede det som gæstespilsscene, hvorefter det blev et producerende teater under navnet Hedeland Amfiteater. I 2009 tog teateret navneforandring til Opera Hedeland og spiller en forestilling med tre opførelser hvert år i august.

Opera Hedeland opførte i 2018 Gaetano Donizettis opera Lucia di Lammermoor efter sir Walter Scotts roman The Bride of Lammermoor (1819). Operaen blev uropført i 1835. Hedelands amfiteater ligger i Hedeland Naturpark mellem Hedehusene og Roskilde.

.

Videre læsning

Læs mere om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film